Der er maksimalt pres på når man går ud til finalerunden i en major-turnering, i sit hjemland, med 3 slags forspring. Men 29-årige Céline Boutier modstod presset til perfektion. Faktisk udbyggede hun sin sejrsmargin til 6 slag med en runde i 68 (-3). Med birdies på de to første huller tog Boutier presset af sine skuldre, og resten af runden var næsten som når cykelrytterne kører den sidste etape ind til Champs Elyssé i Tour de France.
Céline Boutier har vundet tre gange tidligere på LPGA, men sejren i Evian Championship var hendes første major-titel.
Den forsvarende mester, Brooke M. Henderson endte med at tage andenpladsen trods en sen bogey på runden – hun far 6 slag efter Boutier i -8. 1 slag bedre end fem spillere i -7; norske Celine Borge, Gaby Lopez fra Mexico, A Lim Kim, Korea, og japanerne Yuka Saso og Nasa Hataoka.
Både Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen var med i turneringen, men mistede begge cuttet fredag.
Ærgerlig afslutning
På Challenge Tour havde Nicolai Kristensen muligheden for et top resultat i Irish Challenge, men en finalerunde i 77 slag (+6) sendte ham helt ned som nummer 32 i -1. Han kommer også til at miste en enkelt plads på ranglisten, og det var bestemt ikke planen. Hamish Brown sluttede på 39. plads i par.
Turneringen blev vundet af engelske Brandon Robinson Thompson i -12. Han rykker helt op op 35. plads på Road to Mallorca, og har haft en fin sommer, hvor han uden rangering både kvalificerede sig til The Open, var med i Made in HimmerLand og nu som minimum har sikret sig et Challenge Tour-kort. Man han ligner en, der vil endnu mere.
Foto: Mark Runnacles/LET