Forbruget af pesticider er halveret

Forbruget af pesticider på de danske golfbaner er på blot tre år faldet med 56 procent, og belastningen af pesticider er faldet med 43 procent. 

Miljøet har fået det markant bedre på de danske golfbaner, og det skyldes ifølge Miljøstyrelsen de nye regler om brug af pesticider samt ændret pesticidafgift.

Golfklubberne fik i 2013 nye regler med et loft for, hvor meget de må belaste miljøet med pesticider og regler om, at de årligt skal indberette de brugte mængder og deres belastning til Miljøstyrelsen.  Samtidig indførtes en generel ændring af pesticidafgiften, så de mest belastende pesticider fik en højere afgift.

”Den positive udvikling i både belastning og forbrug af pesticider på golfbaner viser, at belastningsafgiften og indførelse af belastningsloft for golfbaner har haft en effekt. Golfklubberne har de senere år valgt andre og mindre belastende pesticider i kampen mod skadevolderne. Det er godt nyt for miljøet,” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Sonja Canger.

I den nye statistik har Miljøstyrelsen nu opgjort pesticidforbruget for 2015 og 2016 og har sammenlignet disse oplysninger med data fra de to første år (2013-2014). Opgørelsen for pesticidforbruget 2015 og 2016 viser, at stort set alle landets 192 golfklubber overholder reglerne om belastningsloftet. I 2016 var det kun tre klubber, der havde overskredet belastningsloftet.

Opgørelsen viser også, at langt hovedparten af pesticidforbruget finder sted på golfbanernes greens, som kun udgør 3 procent af golfbanernes samlede areal. Her svarer pesticidbelastningen pr. ha nogenlunde til belastningen pr. ha i en hvedemark, der bruges til foder eller fødevarer. Belastningen angiver de brugte pesticiders belastning af sundhed, natur og grundvand.

Greenkeepere har fået rådgivning og efteruddannelse

De senere år har der som et led i Sprøjtemiddelstrategien 2013-2016 været øget fokus på rådgivning, information og efteruddannelse af greenkeepere for at øge deres viden om brug af pesticider samt værktøjer til at identificere skadevoldere.

”Det er vores vurdering, at det gode samarbejde med fokus på greenkeepere samt vores rådgivningsindsats er væsentlige årsager til, at vi nu kan se et fald i pesticidbelastningen på de danske golfbaner. Vi ønsker i DGU, at de danske golfspillere har adgang til baner med god spillekvalitet, og det mener vi godt kan gå hånd i hånd med en bæredygtig drift af banerne – både for så vidt angår brugen af pesticider og øget naturværdi,” siger formand for DGU, Jim Staffensen.

Fra frivillighed til bekendtgørelse

Tidligere eksisterede der en frivillig aftale mellem golfklubberne og Miljøministeren (2005) om at mindske forbruget af pesticider. Aftalen gik ud på, at golfklubberne i 2008 skulle nedbringe forbruget til 0,1 kg aktivstof pr. hektar. I 2008 var forbruget på 0,23 kg pr. hektar og dermed langt fra reduceret tilstrækkeligt. Efterfølgende faldt forbruget yderligere, men uden at målet blev nået.

På den baggrund, blev der indgået en politisk aftale i 2011 om at der skulle indføres regler på området. Det skete i 2013, hvor der blev indført regler for, hvor meget golfbanerne må belaste miljøet med pesticider og regler om, at banerne årligt skal indberette de forbrugte mængder af pesticider og deres belastning til Miljøstyrelsen. I december 2015 kom Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner (Golfbekendtgørelsen).

Markant mindre forbrug og belastning vedr. insektmidler

Fald i pesticidbelastning skyldes hovedsagelig insekticidforbruget (insektmidler), viser Miljøstyrelsens notat: Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016.

Se Figur 1 øverst i artikel, som viser forbrugte mængder pesticider og deres belastning i årene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Tabel 2. Forbrugte mængder pesticider og deres belastning i årene 2013, 2014, 2015 og 2016 samt den procentvise udvikling fra 2013 til 2016.

Det fremgår af figur 1 og tabel 2, at der er sket et fald i pesticidbelastningen i perioden 2013-2016. Særligt ses et fald fra 2014 til 2015, og det fremgår, at faldet skyldes en nedgang i insekticidbelastningen. Det fremgår af tabel 1, at det væsentligste bidrag til belastningsopgørelsen stammer fra et fald i forbruget af produktet Merit turf (mængden af midlet er ca. halveret fra 2014 til 2015). Midlet er godkendt til bekæmpelse af både gåsebillens laver og stankelbenslarver. Samtidig med dette fald er der sket en betydelig stigning i brugen af insektmidlet Avaunt, som er godkendt til stankelbenslarver.

Det store fald i belastning fra 2014 til 2015 synes dermed at skyldes, at golfbanerne har substitueret en væsentlig del af deres forbrug af det meget belastende middel Merit turf til det langt mindre belastende (og langt billigere middel) Avaunt til bekæmpelsen af stankelbenlarver.

Miljøstyrelsen skønner, at brugen af Avuant er 10-20 gange billigere at anvende pr. ha end Merit turf grundet forskellen i afgiften og dermed forskel i belastning.

Nyt brug af ukrudtsmidler

I perioden 2013-2016 ses også et mindre fald på ca. 11 % i belastningen af ukrudtsmidler (herbicider), og reduktionen i mængden af brugte herbicider fra 2014 til 2015 er markant. Det skyldes, at en stor del af forbruget af herbicider i 2014 og 2015 var baseret på midlet Dicotex, som fra medio 2014 ikke længere måtte forhandles, og fra september 2014 ikke længere måtte bruges. Midlet blev i overvejende grad erstattet af Ariane FG S. Dosis for Ariane er ca. det halve af dosis for Dicotex. Dermed er den anvendte mængde ca. reduceret til 1/3. Men belastningen af de to typer af midler for de doser der anvendes pr. ha er stort set identisk, derfor ses der ikke noget fald i belastningen af herbicider.