Nicolai Højgaard kunne ikke helt holde scoringstakten fra de første tre runder i Rocket Mortgage Classic i Detroit. Efter en sidste runde i -1 sluttede han som nr. 21 i -15, og det gav ham såmænd også en pæn slat penge, så hans PGA-fremtid må snart være sikret.
De, der holdt fast i hurtigscoringen, var Rickie Fowler, Adam Hadwin og Collin Morikawa, der delte førstepladsen i -24, tre slag foran den tidligere US Open-vinder Lucas Glover, Peter Kuest og Taylor Moore.
Omspillet blev kun på et enkelt hul, da Fowler fik birdie, og det kunne ingen af de øvrige matche.
Næste gang, vi ser Højgaard, er han hjemme til Made in HimmerLand, der indledes på torsdag.