Jævnbyrdigheden er kolossal efter første runde af Delhi Challenge, og samtlige syv danskere skal spille for at klare cuttet fredag.
Martin Couvra, Frankrig og Steven Brown fører i -7, mens Nicolai Kristensen (billedet/Getty) som bedste dansker er nr. 36 i -3 efter birdie på 18.
De øvrige seks danske spillere ligger uden for cuttet, men kan alle trække sig over det med en god anden runde. Jeppe Kristian, Rasmus Neergaard-Petersen og Lucas Bjerregaard deler alle placeringen som nr. 73 i -1, mens Martin Leth Simonsen er nr. 97 i par, og Christian Bring sammen med Morten Ørum Madsen er delt nr. 117 i +1.
Vi holder også et øje med Next Golf Tour Season Final, der spilles frem til 16. marts på golfsimulatorer over hele verden. Den føres nemlig aktuelt af Christian Jacobsen i -6 foran Erik Oja, Sverige. Førstepræmien er 30.000 $, der nok er værd at få fat i.