Peter Launer Bæk, og Hamish Brown, August Thor Høst og Christoffer Bring ligger midtvejs i Second Stage på Q-School til DP World Tour indenfor de spillere, der kvalificerer sig til Final Stage i næste uge. Også Morten Ørum Madsen står med en god mulighed for at avancere, mens Jeppe Kristian Andersen, Benjamin Poke, John Axelsen og Frederik Birkelund skal finde stor spillet frem i de sidste to runder.
Sådan er status efter anden runde på Q-School i Spanien. Peter Launer Bæk er bedst, som nummer fem på Emporda i -6, hvor Hamish Brown er nummer 19 i -3 og Morten Ørum Madsen nummer 26 i -2. 23 Spillere går videre herfra og føringen er i 8 under par.
På Isla Canela er August Thor Høst nummer 13 i -10, 5 slag fra førstepladsen, mens Christoffer Bring er nummer 16 i -9, som også er det der skal til. 22 går videre.
På Las Colinas har Jeppe Kristian Andersen i -1, 9 slag til førstepladsen, og 3 slag til videre avancement p.t. Han er nummer 35 og 22 går videre. Her Benjamin Poke nummer 49 i +2, altså med 6 slag op.
Nicolai Tinning gik en ok runde i dag, men valgte alligevel at trække sig, da opgaven efter torsdagens runde synes umulig.
Grand final og LPGA
Ved Challenge Tours Grand Final på Mallorca ligger Oliver Hundebøll nummer 13 i +1, mens Nicolai Kristensen og Martin Leth Simonsen deler 29. pladsen i +3. Matthew Baldwin og Adrian Saddier fører i -5, og fælles for begge er, at holder stillingen, så rykker ind i Top20 og får et kort til DPWT.
I LPGA Tours TOTO Japan Classic er Nanna Koerstz Madsen delt 53 af 78 deltagere i +1, her føres turneringen af Momoko Ueda i -10. Der spilles uden cut.
Foto: Oliver Hundebøll er bedste dansker på Challenge Tour Grand Final.