Der var her på Gardagolf Country Club ved den sydvestlige del af Gardasøen, at Thorbjørn Olesen den 3. juni i år vandt Italien Open og kunne inkassere en præmiecheck på omkring 7,5 mio. kroner.
Hul 10 var rykket helt op på klubhusets terrasse, da Italien Open blev afviklet fra 31. maj til 3. juni. Så kunne man nemlig tilføre lidt ekstra meter til en bane, der virker lidt trang til en Europa Tour. Det er fjerde gang, at Gardagolf lægger græs til Europa Tour.
GOLFBLADET har besøgt banen for godt og vel et år siden.
Her er hele tre sløjfer á 9 huller – det er rød og hvid sløjfe, som udgør mesterskabsbanen. De første 9 huller er meget kuperede hvilet giver nogle fantastiske udsigtspunkter til de omgivende landsbyer og Gardasøen ikke mindst. Vi bliver hele tiden stillet overfor nye udfordringer. Det går op og det går ned.
Banen er i umanerlig fin stand. Den lyse grønne farve på fairways vidner om at græsset er i god vækst. Et på enutal af sprinklere sørger for rigelig vand, og græsset er meget tæt. Fairways er klippet kort, men stadig med en fin blød græsoverflade, der holder vores bolde en smule oppe. Det er en bane som man ikke kan give skylden for de dårlige slag med køllerne, og det er også en fornøjelse at putte på de fløjlsbløde greens.
Alle huller er omgivet af træer, alle mulige slags træer, og det kan minde om at spille golf i en botanisk have.
Rejsen dertil
Vi rejste med fly København til Milano Malpense lufthavn, flyvetid 2 timer og derfra yderligere 2 timer i lejebil fra til Gardagolf Country Club.
Bedste rejsetidspunkt
Fra april til november.