Det blev en god dansk åbning på såvel DP World Tours Ras Al Khaimah Championship og LET’s Magical Kenya Ladies Open.

Fire danskere – to hvert sted – er i top10 efter første runde. I Kenya fik Amalie Leth-Nissen en fin professionel debut. Sammen med bl.a. Smilla Sønderby er hun på delt niendeplads i 1 under par – Linette Holmslykke gik 6 over, men det er faktisk lige omkring cutgrænsen. Som noget nær eneste spiller i feltet syntes indiske Adita Ashok åbenbart ikke det var svært i dag – hun er 6 under par, og fire slag foran de nærmeste forfølgere i et tæt felt.

Rasmus Højgaard var ude på formiddagsholdet og var på delt førsteplads i 6 under par efter sin runde. Det tog dog kun japanske Ryo Hisatsune seks under på eftermiddagsrunden at matche det; han startede med seks birdies i træk, lavede en mere på 8. hul, og gik så lidt i stå. Det endte med en 64’er (-8) og tog slags forspring.

Oliver Hundebøll fik en flot start på turneringsåret 2023 med en runde i 67, hvilket er delt femteplads i – 5.

De øvrige danskere: Martin Simonsen T18 (-3), Marcus Helligkilde og Niklas Nørgaard Møller T30 (-2), Nicolai Højgaard T53 (-1), Thomas Bjørn, John Axelsen og Thorbjørn Olesen T73 (par) og Christoffer Bring T90 (+1).

Rasmus er i en af tv-boldene, når V Sport Golf blænder op for anden runde i morgen formiddag.

Foto: Getty Images

Forrige artikelUgens tv-golf: Pro-debut, sæsondebut, pro-am og titelforsvar
Næste artikelDe mindre kendte fører på PGA Tour
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.