Scores var lave på førstedagen af Scottish Open, hvor førstepladsen deles af fire spillere, der alle er 8 under par efter runder i 63 slag. Yderligere syv spiller kom rundt i -7, fem i -6 og 12 i -5. I blandt de sidste Lucas Bjerregaard og Jeff Winther, som altså deler 18. pladsen med scores, der temmelig mange uger om året ville give føring.

Søren Kjeldsens -1 rækker blot til en plads akkurat indenfor Top100, og Joachim B. Hansen (par) og Thomas Bjørn (+2) skal score lavt i morgen for at klare cuttet.

De fire førende er franske Romain Wattel, Matt Kuchar, USA (en af favoritterne næste uge i The Open) og de to italienere Edoardo Molinari (billedet) og Nino Bertasio.

En Højgaard i Top5

Nicolai Højgaard er bedste dansker i Le Vaudreuil Golf Challenge på Challenge Tour, hvor han indtager en delt 5.plads i -4. Turneringen føres i -7. Marcus Helligkilde, Jeppe Pape Huldahl, Martin Simonsen og Rasmus Højgaard er også indenfor den nuværende cutgrænse, mens Christian Glöet, Benjamin Poke og Oliver H. Jørgensen ligger lige på den forkerte side. Lasse Jensen, Mark Haastrup og Nicolai Tinning er langt tilbage.

Foto: Getty Images

Forrige artikelHalmstad GK er klassegolf
Næste artikelTo danske hold spiller om medaljer
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.