Med placeringer nærmest præcist midt i feltet til såvel Olivia Grønborg (17 af 33) og Jens Kristian Thysted (delt 30 af 60) blev Junior Orange Bowl afsluttet med en bestemt godkendt indsats af de to unge landsholdsspillere.
Juniorturneringen i Florida hører til de meget prestigefulde, bl.a. har en vis Tiger Woods engang vundet drengerækken, og selvom niveauet er stærkt varierende – der var 56 slag mellem vinderen Maria Jose Marin fra Colombia og nummer sjok i pigerækken, og 46 slag mellem drengenes vinder, Nicholas Prieto, USA, og sidstepladsen – så er det en turnering, der er stor ære forbundet med at spille.’
På et tidspunkt udenfor sæsonen, hvor spillerne først og fremmest arbejder med tekniske ændringer i svinget er to gange fire solide runder i 70’erne absolut godkendt.
Arkivfoto; Jens Kristian Thysted, da han i sommer vandt DM for juniorer – sammen med Emilie Clausen, pigemesteren