Ægteparret Sidse og Peter Pein-Lorenzen har viet deres liv til golfsporten og til dommergerningen. Og så har de anlagt en skøn golfbane på deres grund
Du har muligvis aldrig hørt om Øster Klitgård Golf Klub. Det er der al mulig god grund til. ’Klubben’ ligger i Nordjylland, ikke langt fra Brovst, og har to medlemmer, Ægteparret Sidse og Peter Pein-Lorenzen.
De er begge tandlæger med klinik i Aalborg og for 11 år siden overtog de den smukke landejendom 25 kilometer uden for byen, med tilhørende 13 hektar ubenyttet land. Året efter begyndte de at anlægge deres egen golfbane på grunden, og det projekt er i dag den mest vidunderlige, lille naturperle af en par3-bane. Med stor sandsynlighed den mest unikke par3 bane i Danmark, og altså ægteparrets helt egen og private bane.
På deres landejendom mellem Brovst og Aalborg har parret Pein-Lorenzen anlagt deres egen unikke par3-bane, som de passer og plejer efter alle kunstens regler.
Inden læserne tænker, at det er nok bare er nogle flag, der er sat i jorden på et hæderligt klippet stykke græs, så skal det lige tilføjes, at ægteparrets greens løber 8 på stimpmetret, når de er nyklippede og tromlede, og at de ikke klippes med en hvilken som helst plæneklipper fra Silvan. Parret har været heldige at anskaffe sig en John Deere singleklipper, der engang har klippet greens til PGA Touren, og som ad omveje var endt i en dansk golfklub, hvor Peter Pein-Lorenzen fik lov til at købe den, og han klipper sine greens dagligt ned i 4,7 mm.
– Jeg kunne godt klippe dem i 2,5 mm, men da vi ikke har vanding på mere end én green og vores putting green, så vil de simpelthen dø ud, hvis jeg gjorde det, siger han.
Hans og Sidses private golfklub har naturligvis også en driving range med to udslagssteder, hvorfra der slås ud til et relativt åbent areal 140-160 meter ude. Golfhullerne er mellem 54 og 115 meter lange, greens er små og faste og banen er svær.
– Banerekorden er 1 over par, siger Sidse, og viser scorekortet med banerekorden frem. Det er udstillet i husets ’gule stue’, der er inspireret af parrets to store passioner; golf og Frankrig.
Giftes med en golfspiller
Alt i det dejlige hjem emmer af golf. Overalt bliver man mindet om, at golf betyder og har betydet næsten alt for parret, og det er ikke en overdrivelse.
– Da jeg var ung sagde min far til mig at jeg skulle giftes med en golfspiller! Der var to. Den ene var halvanden meter høj, og så var der Peter, siger Sidse. – Så det var ham jeg valgte.
Sidse kommer fra en passioneret golffamilie i Silkeborg. Hun var på golfbanen første gang i 1966, som otteårig, med sin far, og har spillet golf lige siden. Begge hendes yngre brødre er golfspillere, og har som hende selv fået en position i golfsporten. Peters søster spiller stadig i handicap 4, også der er hele familien golfspillere.
Sidse og Peter gjorde ikke karriere som elitegolfere, men derimod som dommere. De hører til de danskere med bedst kendskab til golfreglerne, og Sidse har ligesom Peter den højeste dommereksamen fra Royal & Ancient i St. Andrews, hvor hun blev næstbedst af alle i 2006.
– Det vakte bestyrtelse i R&A at de tre bedste til den dommereksamen det år alle var kvinder, men er man kvinde i det fag skal man være den bedste. Da jeg om aftenen sad i baren, og fortalte, at min drøm var engang at få plads i R&A’s regelkomité, skreg alle af grin. Det kommer aldrig til at ske, sagde de, men det har heldigvis ændret sig.
Gennem årene har parret været ude til utallige DGU-turneringer med deres decisionsbog, stopuret og trykluftshorn. De har været dommere på European Tour, Peter på Nordic Open i 2003, og Sidse 3 gange på Ladies European Tour, talrige Challenge Tour turneringer og DIAC/DILAC, den store internationale eliteturnering i Silkeborg, der i år spilles fra 30. juni til 3. juli.
– I dag har vi kun DIAC og DILAC tilbage, siger Peter. – Vi stoppede med DGU-turneringer for nogle år siden, fordi vi ikke længere syntes det var så sjovt som tidligere.
– Vi syntes ikke om den måde DGU ville have vi skulle køre det på, supplerer Sidse, der klart er den mest direkte af de to. Hun siger tingene ligeud; så opstår der aldrig misforståelser. Hun holder benhårdt fast i sin integritet. Således nævnes der ikke navne, når hun fortæller dommeranekdoter – dem er der mange af – både om kolleger og spillere. Og hun står fast og stejlt, når det kommer til fortolkningen af golfreglerne.
– Det handler altid om at beskytte feltet, siger hun. – Vores opgave er ikke at ’dømme’ og ’straffe’ nogen, vores opgave er at sikre, at der spilles efter reglerne, så alle i feltet har ens og fair vilkår, uanset om de spiller i førerbolden, er store stjerner eller bare er med. Som golfdommer er man jo mere regeltolker end egentlig dommer. Vi blander os ikke medmindre vi bliver spurgt, men hvis vi ser, at en spiller er på vej til at gøre noget forkert, så har vi pligt til at skride ind og hjælpe spilleren, så han eller hun ikke pådrager sig straf.
Sidse har været DGU-dommer siden 2001, og bestod i 2006 R&A fornemste dommereksamen. Peter har været DGU-dommer siden 1988 og har taget R&A eksamen 3 gange. I dag har parret trukket sig fra DGU-regi og er kun dommere i DIAC/DILAC- turneringen i barndomsklubben Silkeborg.
De nye golfregler
– Jeg er træt af, at de har ændret golfreglerne, siger Sidse om den omfattende regelændring fra 2019.
Det er ikke fordi hun ikke synes at ændringerne er gode og rigtige, men fordi hun tidligere kunne samtlige golfregler udenad.
– Jeg kunne citere decisions herfra og til solnedgang – og det bliver sent mørkt i Danmark i juni. Men nu har de lavet dem alle sammen om. Havde de så i det mindste bare bevaret de samme numre til reglerne, men det har de heller ikke.
– Lige nu går vi og øver os på at sige ’strafområde’ og ikke ’hazard’. Jeg har så svært ved at vænne mig til det. Nu har det heddet ’hazard’ i alle de mange år jeg har spillet golf og været dommer, det ligger dybt i baghovedet på mig, og selvom jeg prøver på at lade være, så er jeg næsten sikker på at jeg kommer til at sige ’hazard’ mindst én gang under DIAC/DILAC, siger Peter.
Sidse og Peter er enige om, at det er en god ændring at søgetiden er reduceret til tre minutter og det begrunder de med et lidt overraskende faktum.
– Vi har taget tid i årevis når spillere har søgt efter bolde, og det har altid kun taget to et halvt minut. Vores dommernetværk ude i verden har samme oplevelse. Der er næsten aldrig blevet søgt i fem minutter. Prøv at stå stille i fem minutter uden at gøre noget. Det er enormt lang tid. Virkelig længe, siger Sidse.
– Det er så svært at forholde sig til tid. Jeg oplever tit, at der kommer nogen hen og siger, at nu må jeg da skride ind for de har søgt i fem minutter, og så viser jeg dem stopuret, og så er der gået to minutter. Så det er en super ændring, siger Peter.
Specielt Sidse har gennem årene været meget aktiv på internettet, hvor hun i sin tid lavede regelquizzer til det hedengangne Golfonline.dk og var en ivrig debattør om golfreglerne. Også i internationale fora har hun været aktiv længe. Hun debatterer under navnet ’Rules-Doc, og når kommentatorerne på V Sport Golf jævnligt sagde, at ’en dommer har skrevet ind’ omkring en regelsituation på touren, var det ofte Sidse eller lillebror Niels Pein, de talte om.
Parret mener ikke, at alle og enhver kan blive gode turneringsdommere, selvom de kan golfreglerne ’på fingrene’. Det kræver, siger de enstemmigt, ikke bare at man spiller golf, men at man spiller god golf, og at man har set rigtigt meget professionel golf.
– Vi har som dommere et ansvar overfor spillerne. De skal vide, at vi forstår hvor gode de egentligt er. Jeg elsker den sætning PGA Tour bruger om spillerne; These guys are good! Når man står i en situation, hvor der kan forekomme lempelse, så skal man vide, at spillere på top-eliteniveau er i stand til at slå nogle slag, som almindelige golfspillere ikke kan forestille sig mulige. Og det skal tages i betragtning, når man vurderer om det er rimeligt at give lempelse i bestemte situationer, siger Sidse.
– Jo højere niveau, desto sværere er det at være dommer. Det er enormt svært på Challenge Tour, fordi kommandovejen er anderledes i en stor turnering end i en mindre eliteturnering. De største oplevelser som dommere, har vi haft i de største turneringer, men de sværeste kendelser er i de mindre, almindelige turneringer, og i for eksempel en turnering som DIAC/DILAC er vi meget, meget opmærksomme på at gøre tingene korrekt. Det er for nogle af spillerne deres fremtid, der er på spil i en så stor, international amatørturnering. Derfor er det ekstra vigtigt at beskytte feltet og tage de rigtige afgørelser. Selvfølgelig kan vi lave fejl, men vi prøver altid på at undgå det, og når vi som dommere er helt usynlige, og ingen har bemærket os, så er det en vellykket turnering, siger Peter.
Regelrytter
Når Sidse og Peter selv spiller golf – de er begge medlemmer af Aalborg Golf Klub, hvor Peter desuden er baneudvalgsformand – opfatter de ikke sig selv som ’regelryttere’, et ord de begge afskyr, for en ’regelrytter’ er i deres verden én, der tror han kender golfreglerne, men i virkeligheden slet ikke gør det. Især Sidse har dog oplevet at folk er blevet sure over at hun har påpeget reglerne, og oplevet at nogle ikke har villet spille med hende af samme årsag. – Jeg har sågar oplevet, at spillere fra en anden klubs dameklub ville have mig ekskluderet, fordi det var træls med alt det regeltjavs.
– Når jeg spiller i Herreklubben ser jeg da af og til ting, hvor jeg tænker; av, det er ikke så godt det der. Men vi er der ikke for at straffe hinanden. I stedet siger jeg det på en pæn måde til vedkommende bagefter, så han ikke gør det igen. Vi skal jo altid tilstræbe at spille efter reglerne, siger Peter.
Sidse og Peter elskede at læse golfreglernes decisions, og da bladets udsendte kommer til at sige, at det måske er ’kedelig læsning’, får jeg straks et dræberblik fra Sidse. – Nej, nej. Det er spændende! Man skal huske på, at decisions ikke er teori, som reglerne. Næh, decisions er lavet på baggrund af skete hændelser, der har haft en indflydelse på hvordan de enkelte golfregler kan tolkes. Det er alt andet end kedeligt! Vidste du, at den berømte situation, hvor Tiger Woods med publikums hjælp får fjernet en kæmpestor sten, er baseret på en gammel decision fra Skotland, hvor en kvindelig spiller fik lov til at flytte en enorm løs træstub med publikums hjælp. Den kendelse blev til en decision, og det var den, Tiger fik gavn af. Det er ofte i decisions, at man kan finde belæg for et andet af mine yndlingsudtryk, nemlig at ’golfreglerne er din ven’, siger Sidse.
Vi skal lige have nogle af parrets bedste dommeranekdoter. Peter først:
– Der var en situation fra Nordic Open i 2003, hvor Robert Karlssons bold var landet bag en høj scoretavle bag 9. green. Han var naturligvis berettiget til lempelse, hvor han kunne gå til venstre og droppe til siden for line of sight. Punktet hvor han skulle droppe var så en sti. Den kunne han også få lempelse fra, og skulle gå videre til venstre, hvor punktet nu blev generet af et startertelt på 1. hul. Det kunne han naturligvis få lempelse for. Denne gang ved at gå yderligere til siden, og nu var det punkt han skulle droppe i ude i knæhøj rough. ’Jeg spiller den som den ligger’, sagde han, gik tilbage til bolden bag scoretavlen, lagde en lobwedge helt ned og slog bolden op over tavlen og ind til en givet par. Sådan!
Sidses historie stammer fra dengang Ladies European Tour spillede i Helsingør.
– En svensk spiller var på 18. hul lige foran terrassen, hvor der stod mere end 300 mennesker. Da hun skal genplacere en markeret bold, flytter den sig, og hun tilkalder mig. Jeg siger, at hun naturligvis bare skal genplacere sin bold det rigtige sted uden straf, og så siger hun: ’Ja, det ved JEG godt, men det ved alle dem deroppe ikke’ og pegede op på terrassen. Hun ville ikke risikere, at nogle troede at hun snød og derfor fik hun lige mig til at bekræfte at hun gjorde alting korrekt.
