Købstaden Faaborg er en af Danmarks ældste og smukkeste købstæder. Byen byder på charme, hygge og masser af byliv kombineret med utal af seværdigheder.
Her driver Barbara & Brian Westphal Faaborg Byferie, som er et hyggeligt lille hotel. De er begge ivrige golfere, og ved, hvad golfere sætter pris på, når de skal vælge destination for deres ophold uanset om man er alene eller afsted med en større gruppe.
Faaborg Byferie ligger i hjertet af Faaborg, og kun et stenkast herfra i Svanninge Bakker har vi Faaborg Golfbane – Danmarks måske smukkeste golfbane der med en fantastisk udsigt til såvel Svanninge Bakker og Bjerge som Det Sydfynske Øhav absolut er et besøg værd.
Vi yder vores yderste for at vores gæster kun skal bruge tid på at nyde opholdet og sørger for bestilling af golftider, buggies og at scorekort ligger klar siger Brian.
Morgenmaden serveres på hotellet mens middagen serveres på en af de omkringliggende restauranter. Som gruppe har man mulighed for at gøre brug af opholdsstuen efter en dejlig dag i golfklubben til fælles hygge og samvær.
Vores golfophold skræddersys efter behov og kan kombineres med andre oplevelser i området uanset om man ønsker gode vandreruter, cykelture i den skønne natur eller måske en guidet tur med vægterne rundt i byen.