Den tidligere bankmand Knud Erik Eriksen har levet et lykkeligt liv med sin hustru Dorthe – og med skak, bridge og golf

– Du kommer vel, når der er åbent hus til sommer? Spurgte mange håbefuldt Knud Erik Eriksen, når bridgesæsonen sluttede.
– Nej, jeg kommer igen til efteråret, var det overraskende svar. Eriksen burde da ikke kunne undvære bridge i en hel sommer i betragtning af, at han spillede 3-4 gange ugentligt.
– Jamen, hvad skal du da lave i stedet?
– Jeg skal spille golf!

En klar plan
Nu er det ikke sådan, at han kun spiller golf om sommeren. Der skal være plads til andre faste punkter. Fx er han gammel FDF’er. Det kræver ham en uge hver sommer, hvor han er køkkenchef på en FDF-lejr, hvor han elsker at være sammen med de unge.
Desuden spiller han ikke golf med sin kone Dorthe, så når de tager de traditionelle to ugers sommerferie, har de et intenst samvær, der ikke levner tid til golf. Til gengæld har hun stor forståelse for sin mands interesser, så når de er hjemme i Bullerup ved Odense, og er vejret godt fra morgenstunden, bliver han nærmest kostet af sted for at spille golf.

Golf med mange forskellige
Han spiller i flere faste selskaber, bl.a. i Danske Bank Golf, hvor man er 35 med ’kørekort’.
Han spiller desuden fast med en ven og en tidligere kollega. De har efterhånden spillet størstedelen af de danske baner – fra Stensballegård, Lyngbygård, Lübker og Skjoldenæsholm til kultbaner som Ebeltoft.

Aldrig i udlandet
Overraskende nok har Knud Erik Eriksen aldrig spillet en golfbane i udlandet. Især pudsigt, for da han dyrkede sin første lidenskab, skak, sammen med sine tre brødre, kom de helt frem i 2. division for Munkebo, og de tog til festivaler i Portsmouth, Paris, Val Thorens etc. Men i golf er Danmark nok for ham og hans venner.
På en perfekt golfdag står han op kl. 6, har udslag kl. 7.30 – som oftest på hjemmebanen Vestfyns GK ved Glamsberg, hvor hans bold er færdig omkring middagstid. Så gøres der op over en frokost i solskinnet på terrassen med en fadøl, hvor duggen driver ned ad glasset.
En enkelt gang har hans selskab spillet to runder på en dag. Da foregik første runde på Lyngbygård. Så havde de bestilt frokost på Stensballegård, og i erkendelse af, at de ikke trænede hårdt fysisk, havde de bestilt buggies til eftermiddagsrunden.
Han er glad for, at Guldbjerg var en af de to sløjfer, han spillede den dag, for så fik han den betagende udsigt fra 9. hul over hele anlægget og byen bagved.

Specielle minder
Spørg Eriksen, om han har specielle minder fra golf, og det vælder ud.
Et kært minde er fra den weekend, hvor han i den årlige match mellem Fredericia og Glamsbjerg spillede sit livs runde.
Det var begyndt godt med 36 p i Fredericia, men dagen efter spillede han bedre golf, end han egentlig kunne: 45 p og hele turneringens individuelle sejr med 81 p. Det kommer han aldrig til at prøve igen.

Han har aldrig fået et hole-in-one, men han mindes par-4-hullet 10 i Hammel, der er stærkt dogleg venstre. Han skar ikke doglegget af. Det kunne han slet ikke, men han fik slået bolden så præcist ned, hvor fairway knækker, at han med et superslag var centimeter fra en eagle. Det blev en birdie, men en eagle havde været sjov at opleve.

Golf for oplevelsens skyld

Hvor god blev han, når han spillede op mod 100 runder golf om året?
– Mit laveste handicap har været 21,6. Jeg har jo altid spillet golf for oplevelsens skyld. Den fantastiske natur, som er så forskellig fra bane til bane; dyre- og fuglelivet; forsøget på at finde en god course management; konkurrencen med mig selv – men jeg har aldrig stået og høvlet bolde i timevis. Jeg har villet ud for at opleve.
– Kammeratskabet har også været vigtigt samt det at træffe positive mennesker. Apropos det, så var det min dårligste oplevelse, da jeg engang kom til at spille sammen med et ældre ægtepar. Da vi nåede til 16. hul, blev han så rasende over, at bolden foran ikke ville lukke os igennem, at han skældte dem hæder og ære fra.
– Det lignede ikke noget. Han kunne fx høfligt have spurgt, om der var en grund til, at vi ikke blev lukket igennem. Måske var der en langsom bold foran den, der spærrede for os – og under alle omstændigheder manglede vi kun tre huller. Man kan ikke være bekendt at opføre sig ubehøvlet på en golfbane.
Sådan er det i Glamsbjerg, hvor han kender hvert strå på banen og nyder at sidde på terrassen både før og efter sine runder.

Pause
For tiden holder han pause pga. en ondartet brok, men der er håb om, at han igen kan komme på banen sammen med sin søn, og det ser han frem til.
I mellemtiden har han kunnet koncentrere sig helt om bridgespillet, hvor han netop har vundet klubmesterskabet i Kerteminde Bridgeklub og står for driften af en privat fredagsklub.
Jo, Eriksen er en aktiv mand dér, hvor han på det enkelte tidspunkt udfolder sig.

 

 

 

 

Forrige artikelSund klub mellem hav og fjord
Næste artikelDanskere i aktion på seks forskellige baner
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.