Nice er ukendt for de fleste som golfdestination, men det er en stor fejl. Der ligger 11 baner inden for kort afstand, og der er skønne udflugter

Det vil overraske de fleste, at Nice er grundlagt af grækere i oldtiden, men lige siden har det været en populær destination, der ligger ud mod Bais des Anges, Englebugten.
I første halvdel af 1900-tallet var det et meget søgt vinteropholdssted for især velhavende briter, der nød temperaturen og spillede på de store hotellers kasinoer. Især Hotellerne Negresco og Ruhl havde klasse på den kendte Promenade des Anglais (Englændernes Promenade), og det har de såmænd endnu. Naturligvis blev der også anlagt golfbaner, der vedligeholdes fint. Adskillige af dem har 9 huller og passer til Short Stay. De ligger i baglandets Alpes Maritimes.
Mange søgte dog til Monte Carlo, der blev endnu mere mondænt, især efter at campingfolket kom til at dominere på rullestenstranden mellem Nice og Cannes.

Victoria Golf Club

Turisme
Nice er et perfekt sted for Short Stay. Byen selv er rig på kunstmuseer, der præges af kunstnerne Mathisse og Chagall, der hver har deres eget museum.
Den har dejlige markeder, hvad enten man søger fisk, frugt eller blomster. Den har et observatorium på en bjergtop, og er man sportsinteresseret, kan man se en af ’Ørnenes’, som de lokale fodboldspillere hedder, kampe. Her har danskerne  Mads Bech Sørensen, Kasper Dolberg, Riza Durmisi og Kasper Schmeichel spillet.

Blomstermarked i Nice

I baglandet ligger de spændende attraktioner tæt. På samme tur kan man se Mathisse’ Kapel, der kan lære en meget om kunstens tilblivelse. Man kan køre gennem Ulveslugten (Gorge du Loup) med et flot vandfald og videre til den dramatisk beliggende parfumeby Gourdon, hvor man på den ene side kan falde mange hundrede meter ned. Byen har specialiseret sig i kopier af kendte parfumer, men de dufter lige sådan. Fx er Chanell nr. 5 blot ’5’, og Patou er ’P’.

 

Forrige artikelSpil golf og bliv underholdt af Anders Bircow
Næste artikelTi spillere inden for tre slag
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.