GolfBox har analyseret 20.000 danske golfspillere, som har modtaget undervisning og fundet, at deres handicap er forbedret.
GolfBox satte sig for at undersøge, om man har større chance for at sænke sit HCP, hvis man tager undervisning hos en PGA træner:
”Vi tog 20.000 danske golfspillere, som havde booket en eller flere lektioner i 2017 gennem ProPlanner, og sammenlignede deres HCP fra 1. januar 2017 med deres handicap d. 31. december 2017. Det gjorde vi for at se om chance steg for at sænke sit HCP, jo flere lektioner man tog. Vi holdt resultatet op mod 20.000 tilfældige golfspillere, som ikke havde haft nogle lektioner. Kontrolpersonerne er taget fra de samme klubber, altså der hvor træneren bruger ProPlanner,” forklarer GolfBox i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at golfspillere med et spillehandicap som ligger mellem Hcp 20-Hcp 37 opnåede den største effekt af træningen – dvs. et relativt bedre spillehandicap – sammenlignet med spillere i lavere handicapgrupper.
GolfBox dokumenterer at instruktion sænker dit handicap
75 % alle deres bookinger sker via GolfBox
Gennem de sidste 2,5 år er onlinebooking modul til golftrænere, GolfBox ProPlanner, blevet brugt flittigt af PGA proer i hele Skandinavien. I de 175 klubber der bruger ProPlanner er der blevet booket over 155.000 lektioner og kurser de sidste 2,5 år. Proen har fået frigjort meget tid, idet at 75% alle deres bookinger bliver foretaget af golfspilleren online via GolfBox. Samtidigt får klubben eller proen et komplet overblik over kalenderen.
Inden længe kan lektioner og kurser bookes via forsiden i GolfBox app’en.