Ian Woosnam har fået sin årlige invitation til The Masters Tournament på Augusta National Golf Club til april, men den 63-årige waliser, der vandt turneringen i 1991, har erkendt at tidens tand har indhentet ham.
På Twitter skriver han, at det nu er på tide for ham at se de unge gutter spille fremfor selv at spille med.
Thought long and hard about playing the Masters again this year and in the future, but it’s time for me to watch the young guys play.
So I’m going to sit back and enjoy the memories that Augusta has given me over the years, thank you for everything Augusta🏌️♂️ pic.twitter.com/A8Mawy2TsO
— Ian Woosnam (@IWoosnam) January 19, 2022
Men beslutningen har tydeligvis ikke været let. For Woosnam skriver at han har tænkt længe og grundigt over om han skulle takke ja til invitationen igen i år og i fremtiden.
Det blev altså til et nej, og nu vil han i stedet nyde minderne som Augusta har givet ham gennem årene.
Foto: Getty Images.