På ruten Ring of Kerry spiller vi linksbanerne Waterville og Dooks og udforsker små fiskerbyer, bjerge og floder i den enestående natur.
Man vil føle sig godt tilpas på Dooks, hvis hjertet banker for links. Dooks Golf Club spiller omkring en pynt som ligger i bunden af en bugt. Der er en fænomenal udsigt til Atlanterhavets små krusninger på stort set alle huller. Pladsen på fairway er god, men de skæve slag bliver straffet. Roughen er ganske vist lav men blandet med spirende brombær og meget saftige græsstrå.
I 2014 fejrede Dooks Golf Club sit 125 års jubilæum og klubben hører dermed til blandt Irlands 10 ældste golfklubber.
Banen blev oprindeligt etableret som en 9-hullers bane af det lokale Royal Horse Artillery. Officerer fra hele Irland og Skotland kom til området for at træne og på den måde opstod ideen om at etablere en golfbane.
Den kendte golfbanearkitekt Martin Hawtree færdiggjorde i 2006 en større omlægning af the Dooks, som løftede banen op blandt Irlands bedste linksbaner.
Det gælder om at nyde udsigten fra hul 4, som spiller langs vandet hele vejen, og heldigvis fortsætter de dejlige kig til bugten.
Golfbanen har klitter på tre sider i Dingle Bay. Herfra er der udsigt til småøerne Rossbeigh og Inch, samt til fiskerbyen Cromane. Mod sydøst ser man Irlands højeste bjergkæde, McGillycuddy Reeks, og på den anden side af bugten er landskabet domineret af Dingle-bjergene.
Waterville spiller i yderste klitrække
Et godt udgangspunkt for at Waterville Golf Links er byen af samme navn. Den lille fiskerby Waterville er meget charmerende og breder sig lidt op af bakkerne i en bugt ud til Atlanterhavet. Herfra er der blot et par kilometer ud til pynten, hvor golfbanen ligger. Der er tale om links hele vejen.
Waterville ligger meget øde. Man kan stort set ikke komme længere ud i det sydvestlige hjørne af Irland uden at falde i Atlanterhavet.
Naturen har på enestående vis skabt let bølgende fairways som spiller imellem et dramatisk klitlandskab. Ikke så meget på de første huller, men især på bagni. Og vandet er i sigte på mange af hullerne.
De første fire huller er ganske flade og man kan spille hullerne uden at føle sig presset. Der er ganske meget plads til at lande sine drives, men man skal selvfølgelig undgå de små pot bunkers som ligger langs fairway. De fanger nu ikke så mange bolde, dels fylder de lidt på banen, dels ligger de en anelse eleveret i forhold til fairway. Fra hul 2 til hul 5 gælder det om at løfte blikket og nyde udsigten til den lavvandede vig. Da vi spiller er vandet trukket tilbage og efterlader jomfruelige sandbanker.
En mur af marehalm
Bagni har uden tvivl de mest dramatiske og udfordrende huller på Waterville. Hul 9, 10 og hul 11 har smalle fairways sine steder, og læg dertil at klitterne med en sej marehalm rejser sig som en høj mur på hver side af fairway. En driver bør slås med forsigtighed. Indspillet er ofte til eleverede greens, og det er værd at studere landingsområderne før green, der snart falder til den ene snart den anden side.
Puttningen på de ondulerede greens sætter enhver på prøve, men heldigvis har nattens regn gjort greens en anelse langsomme.
Det er isæt værd at fremhæve de tre afslutningshuller. Fra tee på hul 16 har man en fænomenal udsigt til Atlanterhavet både fra tee og hele vejen ned ad fairway, og green på hul 17 er på kanten af havet, og vi får også følgeskab af havets let brusende bølger langs hele hul 18. Waterville sætter i den grad gode spor i hukommelsen. Sammenlignet med andre links er den forholdsvis let, og man mister ikke så let bolde.
Rejsen dertil
Vi fløj med SAS København-Dublin. Flyvetiden er knap 2 timer. Fra Dublin kørte vi i bil i ca. 4,5 timer til byen Killarney i den sydvestlige del af Irland.
Bedste tidspunkt
Maj-oktober
