Marcel Dallemagne vandt 18 væsentlige europæiske titler på trods af, at han var på toppen i krigsårene, og underviste bl.a. europæiske royale
Hvor mange franske golfspillere kender du fra før 2. Verdenskrig? Mange vil sige ’ingen’, mens mange vil huske, at Arnaud Massy vandt The Open 1907 som den første udlænding overhovedet, og at han vandt French Open fire gange.
Nogle vil huske Jean Gassiat, mens ganske enkelte vil huske Marcel Dallemagne, selv om han vandt 18 vigtige europæiske turneringer og var kendt som ’Professoren fra Saint Germain’, den franske klub, hvor han underviste fra 1922 til sin død i 1998.
Starten
Marcel Dallemagne blev født 11. december 1912 i Le Port-Marly vest for Paris. Vi ved ikke noget om hans barndom, men der er i dag 26 golfbaner i området omkring Port-Marly, så vi må antage, at han ret tidligt er kommet i kontakt med golf, formentlig som caddie.
Vejen til Pro
Han må have haft naturlige evner for spillet, for som 23-årig blev han ansat som pro i en af de bedste klubber i Frankrig, Golf de Saint Germain, og en liste over de klubber, kan kom til at virke i, er på blot to, og det var endda parallelt! Den anden klub kender vi også temmelig godt, for det var Colf Club Crans-sur-Sierre, hvor der stadig spilles Swiss Open.
Hans pædagogiske ry voksede hurtigt, og velhavere fra hele Europa opsøgte ham og fik timer. Det gjaldt også kongehusene, hvor vi ved, at han underviste Kong Leopold III og den franske prinsesse Murat. Sidstnævnte var særdeles harsk i sproget, og mange var imponeret over, at Marcel – næsten – kunne holde mund under deres leksioner.
Da han og prinsesse Murat en gang var makkere under en golfturnering, og en tung himmel så ud til snart at kunne levere regn, brast det for ham, da prinsessen spillede meget langsomt: – Kom så, Deres Højhed. Om kort tid vil det pisse med regn!
Dallemagne blev beundret såvel for sit udsende som for sine golfslag. Han var høj og smidig, og det bedste tegn på, at han var blandt verdens bedste drivere var, at Bobby Jones på et tidspunkt nævnte ham blandt verdens længst slående.
Første sejr
Dallemagne har frie hænder til at spille de turneringer, han havde lyst til, og det varede ikke længe, før han begyndte at blande sig i toppen af tabellerne. Den første sejr kom i Belgian Open 1927, men der blev lagt mere mærke til, at han samme år delte førstepladsen i Italian Open med Percy Alliss, som han tabte omspillet til.
Et omspil var på det tidspunkt ikke sudden death eller 4-5 huller. Det udgjordes af 36 huller på en enkelt dag.
De gyldne 30ere
Trediverne var Dallemagnes gyldne tid, men den havde formentlig også omfattet 40erne, hvis ikke 2. Verdenskrig havde standset det europæiske golfliv.
I 1930 vandt han French Closed, dvs. kun åbent for franske spillere. I 1931 fulgte Swiss Open, i 1932 French Closed og året efter Dutch Open. Efter en sejr i French Closed 1935 kom de tre år, hvor han som den eneste i historien vandt French Open tre år i træk.
Den bedst kendte af de tre sejre blev en kendsgerning i 1936, hvor han i sidste runde duellerede med englænderen Henry Cotton, der var blandt verdens bedste spillere. På 18. hul holede han et putt på 3 m for at komme i omspil.
Dagen efter spillede han de to omspilsrunder i 69 og 70 slag, mens Cotton gik i to gange 70.
1937 var hans bedste år. Han vandt foruden French Open også French Closed, Italian Open, Swiss Open og Belgian Open. I 1939 vandt Han Frech Closed og French PGA Championship, før verdenskrigen brød ud og berøvede ham adskillige triumfer.
Han spillede kun The Open nogle få gange, men blev nr. 4 i 1934 og 1936. I 1934 var fjerdepladsen hans dårligste efter nogen runde. Han lå nr. 2, 3 og 3 efter de første.
I 1936 faldt han bagud til 6. pladsen i tredje runde, men kom tilbage med en fjerde runde i 69 slag, to slag bedre end den næstbedste score.
Efter krigen
Efter 2. Verdenskrig var det vanskeligt at få turneringslivet i gang, og de fleste golfbaner skulle repareres efter krigsskaderne. Derfor blev der få placeringer at spille om, men i 1948 vandt Dallemagne for tredje gang French PGA Championship, mens han i 1949 som 50-årig vandt Swiss Open og blev nr. 2 i French Open.
Som The Masters i dag har æresstartere, gav French Open ham i de senere år hvervet med at overrække sejrstrofæet til vinderne.
Han er et udmærket eksempel på, at man lever længere, hvis man spiller regelmæssig golf. Han døde 30. december 1994 og var da netop fyldt 96 år.
