Organisationen R&A giver et bud på, hvordan spillekvaliteten vil blive påvirket af klimaforandringer og en yderligere begrænsning i brug af sprøjtemidler.
Klimaforandringer i form af flere skybrud vil lægge flere golfbaner under vand, mens kombinationen af varmere somre og mindre regn også vil udfordre golfbanerne på kvalitet med større udgifter til følge. Dertil kommer de lovmæssige krav om begrænsning af diverse sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter, som uden tvivl vil få kvaliteten på golfbanerne til at falde med mindre at der udvikles nye plejemæssige alternativer. Endelig vil en ringere oplevelse på golfbanen – mere ukrudt, højere klippehøjder, mere rough og tendens til udtørrede baner – medføre en nedgang i antallet af golfspillere og dermed påvirke hele golfindustrien. Det er den korte udlægning af det fremtidige senarie, som R&S præsenterer.
”Det er en sandsynlig udvikling, og de problemstillinger vi står over. Om det betyder færre golfspillere er jeg ikke nødvendigvis sikker på, ” siger banechef i Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen og fortsætter:
”Det vil fortsat handel om at reducere pesticidforbruget. I Danmark bliver belastningsloftet sænket med nogle års mellemrum, og meningen er at er det helt skal udfases, men der er ikke sat deadline på. Dog står der at spillekvalitetens skal overholdes.”
I øjeblikket er forskerne på jagt efter tørketolerante græssorter, men det tager 3-4 år at evaluere et forsøg, og hvis klimaforandringer sker så hurtigt kan det være svært at følge med, forklarer Torben Kastrup Petersen.
Takket være tilskud fra golfklubberne, hvis medlemmer i de seneste 15 år har betalt en halv euro til forskning i en bæredygtig golfsport, har golfklubberne ifølge R&A fået nogle værktøjer til at skabe en bedre kvalitet på golfbanerne uden at det går ud over biodiversiteten eller klimaet.
STERFs vision
STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) grundlagt af de nordiske landes golfforbund og greenkeeper-foreninger har siden 2006 bl.a. forsket i græssorter på golfbaner, som er mest modstandsdygtige over for svampeangreb og insekter, samt udviklet nye plejemetoder med det mål helt at begrænse og udfase brugen af pesticider og svampemidler. Og resultaterne af al den forskning er i stigende grad blev anvendt af golfklubberne i takt med at der er blevet skruet op for ønskerne om et renere miljø, og det gælder ikke mindst grundvandet.
STERFs vision er at højne kvaliteten på golfbanerne og samtidig beskytte økosystemet, og at disse mål indarbejdes i planlægning, design og ledelse.
Torben Kastrup Petersen, banechef DGU
Er det en realistisk plan?
”Hvis man er elitespiller eller definerer kvalitet som det bedste græstæppe, så kan det blive vanskeligt, men handler kvalitet også om naturoplevelsen, ser det bedre ud. Vi skal være bedre til at forklare de ændrede forudsætninger for pleje og kvalitet, og at det bliver anderledes. Golfspillere kan acceptere meget,” siger Torben Kastrup Petersen.
Hvis golfklubberne skal opfylde de til stadighed skærpede krav om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, bliver det vanskeligt hvis ikke umuligt at holde banerne fri for tusindfryd, kløver og mælkebøtter. Erfaringen viser, at prikning, vertikalskæring, eftersåning og brugen af nye græssorter ikke rækker, og i dag er der ikke et alternativ til pesticider og svampemidler, hvis vi vil have en høj spillemæssig kvalitet på banerne.
Torben Kastrup Petersen spurgte i foråret en lang række greenkeepere herhjemme om de oplever, at der er kommet mere ukrudt? og svaret er entydigt: ”Ja, der er kommet mere ukrudt og græskvaliteten er blevet dårligere igennem de senere år.”
Danmark går foran
EU og den danske regerings krav om begrænsning af plantebeskyttelsesmidler har siden 2014 forpligtet golfklubberne til at indberette brugen af hhv. insektmidler, ukrudtsmidler, svampemidler og sneglemidler, men i Danmark er miljøministeriet vedtaget en mere stram lov, der betyder at Danmark som de eneste i EU har et loft over forbruget af bekæmpelsesmidler.
Reglerne går ud på at begrænse brugen af sprøjtemidler mest muligt. Ikke bare i mængde, men særligt i giftighed, og derfor er der i Danmark indført et belastningsloft baseret på et pointsystem i forhold til de enkelte sprøjtemidlers sundheds- og miljømæssige egenskaber.
Fårene er effektive til at holde roughen nede.
Banerne kan selv sammensætte deres sprøjteplan for deres baner, så de er tilpasset de skadevoldere, de har problemer med. Men de skal gøre det på en måde, så de kan holde sig under belastningsloftet for henholdsvis svampemidler, insektmidler og ukrudtsmidler.
Igennem forskning har STERF udviklet og forbedret en stribe plejemetoder; for eksempel i forhold til klipning, prikling, topdressing samt vanding og gødskning, men også været initiativtager til at bruge dyr, især får til at holde roughen nede.
Anvendelsen af ressourcer i form af vanding, energiforbrug (klubhuset tegner sig for ca. 75 pct.), diesel- og benzinforbrug, håndtering af affald indgår også i de ”guidelines for bæredygtige golfbaner” som STERF er kommet med.
Hvordan bliver der optimeret på disse områder i de danske golfklubber?
”I Danmark giver kommunerne vandingstilladelser, hver bane får at vide hvor meget de må bruge, og vand er dyrt, så deri ligger et incitament til begrænsning. Og det gælder også gødning. Det handler om at ramme et niveau, så græsset ikke gror for hurtigt.”
