Gramvad om banesalg: Lokalplanen skal ændres

En forældet lokalplan, der gør bortforpagtet landbrugsjord til ’golfbane’ er årsagen til den konflikt, der i juli fik den fynske golfbaneejer Finn Gramvad til at sætte sin golfbane, H.C. Andersen Golf, til salg. Siden da har han været i flittig dialog med Bogense kommune omkring den grundskyldsats, der er årsag til hele miseren.
”Når jeg satte golfbanen til salg og sagde, at hvis den ikke kan sælges, så kan jeg omlægge den til landbrugsjord, så var det selvfølgelig en provokation,” siger den 75-årige baneejer. ”Jeg holder meget af banen og stedet, og alt det vi har bygget op omkring det derude i de år, hvor vi har haft banen. Og jeg ser meget nødigt, at banen forsvinder. Den samme holdning har de heldigvis hos kommunen, så forhåbentlig kan vi finde en løsning. Hvis der er vilje, så plejer den slags at løse sig.”

Hele problematikken handler om den grundskyldssats, som Skat begyndte at opkræve, efter Finn Gramvad havde overtaget banen i 2008.
”Jeg har et stykke landbrugsjord på 30-35 hektar, der støder op til golfbanen. I lokalplanen står det opført som ’golfbane’ fordi greven på Gyldensteen, der anlagde banen i sin tid, havde en plan om at udvide med yderligere ni huller. Fordi jorden i lokalplanen er anført som ’golfbane’ steg grundskyldspromillen fra syv til 30, og det samlede grundskyldsbeløb steg fra 34.000 til 360.000 kr. Et beløb, jeg klagede over, men har måttet betale i fire år mens sagen har stået på, og som jeg ikke får tilbage, selv hvis det lykkes at få kommunen til at ændre lokalplanen, så jordstykket bliver anført som det, det er, nemlig landbrugsjord,” siger Finn Gramvad.

Unfair konkurrence
”Havde jeg bare fra begyndelsen kendt niveauet på grundskylden, så havde jeg jo kunnet tage mine forholdsregler. Jeg har også et stykke jord til udstykning, som jeg betaler høj grundskyld af, og det er jo helt ok, men her er forudsætningerne blevet ændret, og altså også for et stort stykke land, der slet ikke er golfbane,” siger Finn Gramvad, som håber på hjælp fra to sider.
”Dels håber jeg jo, at kommunen vil ændre lokalplanen, for den del af området, der rent faktisk ikke er golfbane, og formentlig aldrig bliver det. Dels håber jeg, at klubben vil være med til at bære byrden. Jeg ved, at det er begrænset hvad den kan bidrage med, men 500-1000 kr. i ekstra kontingent, kunne de nok godt klare, hvis det handler om at bevare deres golfbane,” siger han.
En anden mulighed er at sælge den omtalte jordlod, men det vil stadig kræve en ændring af lokalplanen, for ingen vil jo betale ’golfbane grundskyld’ for et stykke landbrugsjord, som Gramvad meget præcist udtrykker det.

Finn Gramvad ønsker meget gerne dialog med andre private golfbaneejere for at høre, om de oplever samme udfordringer, som han selv, men han har meldt sig ud af Foreningen af Private Golfbaner fordi han ikke følte, han fik noget ud af det. Siden det kom frem, at han har sat banen til salg, har han talt med et par private baneejere, og der har, siger han, også været interesse fra potentielle købere.
Han understreger, at han ikke beklager sig, for han kender vilkårene, men han mener alligevel, at privatejede golfbaner er udsat for unfair konkurrence i forhold til foreningsejede baner, der slipper meget billigere.
”Når der er tale om en privatejet bane, skal man betale 25 procent moms på alle indtægter, fra kontingent til greenfee. Det vil man slippe for, hvis klubben selv ejede banen, så det er jo en mulighed, at golfklubben kan købe banen og drive den videre selv. Eller måske en anden af de privatejede fynske baner vil overtage banen,” siger han og oplyser, at prisen for H.C. Andersen Golf inklusive maskinhal og maskinpark og hovedhuset er 17 mio. kroner. Prisen omfatter ikke feriehusene, der ligger ved banen, og som Finn Gramvad ikke har tænkt sig at skille sig af med.

Det er dog ikke uden blandede følelser, at den 75-årige fynbo ønsker at afhænde banen. Da han for 15 år siden solgte Blåvandshuk anlægget, oplevede han et kolossalt tomrum i tilværelsen, og fik en nedtur, der foruroligede hans kone, Kirsten, der altid er med i hans projekter. Det vil hun meget nødigt opleve igen, samtidig synes hun nok, at han med sine 75 år snart godt kunne trække sig lidt tilbage.
”Så længe jeg føler mig frisk og rask, og elsker at have med de ting at gøre, som jeg arbejder med; hvad enten det golfbanen derude eller vores nye kulturhus Støberiet på havnen i Bogense, så trækker jeg mig ikke tilbage. Men jeg bliver stædig, når jeg ikke føler, at jeg bliver fair behandlet, og derfor står det foreløbigt ved magt, at jeg ønsker at sælge golfbanen,” siger han.