I hvor mange danske klubber har en greenkeeper klubbens får gående derhjemme om vinteren?
Om der er andre end Hornbæk GK, tvivler vi på, men de får, som formand Karsten Glahn og greenkeeper Søren Petersen ses med på billedet, som vi har modtaget fra Glahn, ejes af klubben og står opstaldet hos greenkeeperen i vinterhalvåret.
Flokken er med til at holde vegetationen nede, så området ikke springer i skov, og fårene fremmer dermed biodiversiteten.