Hvem ville nu have troet, at Gyttegaard nogensinde skulle besejre Aalborg 18-0? Det skete ikke desto mindre i lørdagens 3. runde i Elitedivisionens vestkreds, og minsandten om ikke Lyngbygaard slog førende Silkeborg-Ry 13-5. Billedet viser Mikkel Hjorth, der vandt begge sine opgør mod Silkeborg-Ry, som bl.a. manglede Oliver Hundebøll, der gør det så fint på Challenge Tour. Det betyder, at stillingen afgøres af de indbyrdes opgør og ikke af den samlede matchscore:
1. Silkeborg-Ry 29-25 4
2. Gyttegaard 34-20 4
3. Aalborg 21-33 2
4. Lyngbygaard 24-30 2
Også i østkredsen blev tingene vendt på hovedet. Søllerød var bagud 2-4 efter foursomes mod Odense Eventyr, men hjemtog derefter samtlige singler og vandt 14-4. Imens besejrede sidste års mestre fra Smørum på udebane Fredensborg 13-5, så stillingen før søndagens fjerde runde er:
1. Odense Eventyr 29-25 4
2. Smørum 33-21 4
3. Fredensborg 23-31 2
4. Søllerød 23-31 2
I damernes vestkreds vandt Vejle topopgøret mod Aalborg 9-3. Odense nedsablede hjemme Silkeborg-Ry 11-1, og stillingen er:
1. Vejle 27-9 6
2. Aalborg 24-12 4
3. Odense 14-22 2
4. Silkeborg-Ry 7-29 0
Ikke overraskende fører Smørum østkredsen efter 10-2 ude mod Køge, mens Hillerød slog de regerende mestre fra Helsingør 8-4. Stillingen:
1. Smørum 30-6 6
2. Hillerød 17-19 4
3. Helsingør 15-21 2
4. Køge 10-26 0