Den græske ferieø Rhodos har i mange år været et af de frysende nordeuropæeres foretrukne ”tilflugtssteder”.
Hvert år tjekker ca. 1,8. mio. turister ind på øriget Dodekanesernes hovedø, der er på størrelse med Lolland og er beliggende blot 20 km. fra den tyrkiske kyst. Også os danskere har øen som en af vores absolutte feriefavoritter. Til trods for den magnetiske effekt på massevis af solhungrende turister, har golfen dog aldrig for alvor fået fodfæste på øen, og der findes faktisk kun én golfbane. GOLFBLADET har besøgt øen og golfbanen. Et besøg, der skulle vise sig at være en temmelig anderledes golfoplevelse.
Da jeg kommer rullende ind på parkeringspladsen, er der endog meget god plads mellem bilerne. I en nærmest hvilken som helst golfklub i Europa vil der sådan en lørdag formiddag i maj summe af liv fra forventningsfulde golfspillere, på vej ud for at prøve kræfter med banen. Men ikke her på Afandou Golf Course på den nordøstlige del af Rhodos. Ikke særlig overraskende er der heller ikke meget liv i det nedslidte baraklignende klubhus, og efterhånden vækker det min undren, og jeg begynder at ane en smule uråd i forhold til hvilke oplevelser, der venter mig.
Skal, skal ikke?
Jeg bliver dog som aftalt modtaget af klubbens manager, da jeg kommer indenfor. En ældre, nærmest modløs herre, der dog liver en smule op, da han efter en kort indledende smalltalk begynder at fortælle om sin egen golfkarriere, der blandt andet talte en halvsnes Europa Tour-turneringer i starten af 80´erne. ”Du skal da være velkommen til at spille en runde, men desværre syner banen ikke af meget. Banekvaliteten er dårlig for tiden, og det er ikke engang sikkert vi eksisterer, når vi skriver januar 2019 ”, siger han. Et kort øjeblik overvejer jeg, om det egentlig kan betale sig at bruge de 4 timer på banen efter sådan en præsentation, men så bliver jeg alligevel enig med mig selv om, at det skal tages som en anderledes golfoplevelse. Golf behøves jo ikke nødvendigvis altid at spilles på toptrimmede baner med gulvtæppejævne, mørkegrønne greens og fairways. Mindre kan også gøre det, hvis blot man indstiller sig på det.
Allerede på 1. teested kan man se, at klubmanageren ikke i en eller anden ydmyg beskedenhed har overdrevet banens dårlige stand. Banen er utvivlsomt i ekstremt dårlig forfatning, og de beskedne 30 euro, som en greenfee koster, virker nu pludselig som et røveri. Der er lysår til de velplejede fairways og teesteder, der normalvis venter en, når man som golfskribent besøger baner under sydlige himmelstrøg i Europas golfmekkaer, som Andalusien og Algarve eller Belek. Både fairways og teesteder er gule og skriger efter vand. Bunkers ligner mest af alt små udtørrede søer uden skyggen af regulær bunkersand, og selvom greens både er grønne og kortklippede, og dermed i bedre forfatning end resten af banen, er de alligevel så ujævne, at selv en dansk vintergreen i sammenligning, ligner en toptunet Masters spilleklar green på Augusta.
Lys for enden af tunnelen
Til trods for denne nedsabling af banens tilstand er alt håb dog næppe ude for Afandou Golf Course. Potentialet for at kunne gøre den til en veldrevet golfbane er der uden tvivl. En fremragende beliggenhed kun et kort wedge-slags afstand fra det smukke Middelhav. Klimatiske forhold, der siger over 300 solskinsdage om året og med lune vintertemperaturer på 15-20 grader, samt med et ganske glimrende banedesign er mulighederne der. Det kræver blot en ualmindelig stor portion knofedt, engagement og naturligvis også en pengemand, der er villig til at investere en større sum penge, så banen kan få noget kærlighed fra mere end den ene hårdt kæmpende greenkeeper, der arbejder på banen i dag.
Ifølge klubmanegeren er det dog heller ikke købere der mangler. Faktisk er der aktuelt flere bud fra kapitalstærke investorer, der kan se potentialet i at have en veldesignet og velplejet golfbane på en ø, som hvert år besøges af 1,8 mio. turister og har 120.000 fastboende indbyggere. Problemet er ifølge klubmanageren, at staten, der ejer jorden, ikke er villige til at sælge, til trods for det med stor sandsynlig, kan være banens eneste redningsmulighed.
Banens forfatningsmæssige deroute startede samtidig med, at finans- og gældskrisen ramte Grækenland, som en gigantisk tsunami for efterhånden mere end 10 år siden. Et håb kunne dog være, at banens stand følger de græske økonomiske konjunkturer, hvilket vil betyde lys for enden af den lange tunnel. Grækenland oplever nemlig for første gang i mange år spæde tegn på økonomisk vækst og en faldende arbejdsløshed.
Og når nu vi er ved det opløftende, så blev afslutningen på de næsten 4 timers golf heller ikke så ringe endda. Hul 18 viser sig designmæssigt, som flere af de andre huller i øvrigt også gør det, at være et ganske fremragende golfhul. Den starter med et drive fra et teested hævet ca. 25 meter over fairway med direkte udsigt over Middelhavet. 250 meter ude kommer, der er et dogleg mod venstre op mod en green, i det man kunne kalde acceptabel stand. Tæt på denne 18. green befinder der sig nu her ud på eftermiddagen 10-12 børn, der får puttetræning af den lokale pro. Så ligesom med den græske økonomi, er der måske lys for enden af tunnelen med sådan et kuld unge græske golfspillere.
Drømmen om fordoms styrke og stand
Det ældre britiske ægtepar, jeg falder i snak med på terrassen efter runden, drømmer sig da også til en fremtid med Afandou Golf Course i fordums styrke og stand. De har haft sommerhus på øen i mange år og fortæller med entusiasme i stemmen om de gode gamle dage, da banen ikke blot havde et glimrende design, men også var i fremragende standsmæssig kvalitet. Det var den i hvert fald de første 40 år efter dens åbning i 1973, fortæller de. I mange år havde klubben også mange flere medlemmer end de 60, man har i dag. Suppleret med ca. 2000 greenfees skal man ikke være økonom for at kunne regne ud, at det i det lange løb ikke er rentabelt. I hvert fald ikke, hvis man vil bruge de penge, der skal for at drive en velplejet golfbane. Generelt må det siges, at golf i Grækenland har vanskelige kår med kun 8 golfbaner i hele landet for nuværende.
Som den opmærksomme læser efterhånden forhåbentligt har opfanget, bør man altså for nuværende ikke rejse til Rhodos, hvis man ønsker at spille en golfbane med mørkegrønne, tætte og kortklippede fairways. Heldigvis har øen dog en lang række andre interessante oplevelser at byde på. Ikke mindst den charmerende antikke hvide by Lindos. Fra byens Akropolis er der en postkortlignende udsigt til byens gyldengrå sandstrand og det lune, azurblå, klare hav, som kan lokke selv en kulde- og vandforskrækket person i til en dukkert. Også hovedbyen Rhodos, der med sine 55.000 indbyggere, er på størrelse med en mellemstor dansk provinsby, har en ualmindelig hyggelig atmosfære i de smalle krogede gader inden for den op til 10 meter tykke og 3 km. lange, historiske bymur. Så selvfølgelig skal Afandou Golf Course tilbage til fordums styrke, så også det golfspillende folk får lyst til at besøge den dejlige ø i det græske øhav.
