Kampen om at komme med blandt de 30, der skal spille finale på FedEx Cup, er i slutfasen. BMW Championship er semifinalen, hvor feltet skæres fra 50 ned til 30 spillere, og meget passende spilles den på Olympic Fields i Illinois.
Rory McIlroy, der har som mål at vinde såvel Race to Dubai som FedEx Cup, deler efter første runde føringen med Brian Harman i -5, men de har kun et enkelt slag ned til de seks nærmeste forfølgere, som er: Matt Fitzpatrick, Sahith Theegala (billedet/ Getty), Chris Kirk, Wyndham Clark, Scottie Scheffler og Rickie Fowler.
Interessen gælder måske allermest, hvem der klarer at slutte i top-30, og stillingen omkring dette cut er virtuelt efter første runde: 29. Chris Kirk. 30. Sam Burns. 31. Sahith Theegala. 32. Justin Rose. Matt Fitzpatrick er nr. 40 og Hideki Matsuyama nr. 47.