Havde Hamish Brown (på Gettys billede med caddien Kasper Estrup) blot skullet spille lige runder, kunne han være sluttet helt i toppen af Ras al Khaimah Championship. Se blot: 72-65-74-66! Samlet blev hans score -11, og med den blev han nr. 8, delt med bl.a. Patgrick Reed og Kiradech Aphibarnrat. Dermed spillede han sig frem som nr. 47 på Race2Dubai. En god start på sæsonen.

De to i spidsen holdt sig der med stor sikkerhed. Alejandro del Rey var suveræn i spidsen efter birdies på 1-2-5, og siden fik han tre mere på 11-12-13, så han til slut var i -22, fire slag foran Marcus Armitage og syv foran David Puig -15. Jason Scrivener blev nr. 4 i -14.

Thorbjørn Olesen blev nr. 27 i -7, mens Jeff Winther og Lucas Bjerregaard delte placeringen som nr. 69 i +1. Olesen er nu nr. 21 på Race2Dubai.

I den kommende uge gælder det Babco Energies Bahrain Championship, hvor Thorbjørn Olesen, Jeff Winther, Rasmus Neergaard-Petersen, Hamish Brown, Lucas Bjerregaard og som den seneste danske reserve, der er blev plads til, Jacob Skov Olesen.

I USA spilles AT&T Pebble Beach Championship Open, hvor Rasmus Højgaard er på startlisten.

Forrige artikelHold på hat og briller
Næste artikelGolfamores Pristildelinger i Danmark for 2024
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.