Sam Torrance adskillige gange – af helt forskellige årsager – og han har rekorden for flest turneringer på European Tour.
Et dybt suk fra titusindvis af tilskuere trak ilten ud af luften over Belfry sidst på eftermiddagen den 15. september 1985. Europa var på nippet til at besejre USA i Ryder Cup for første gang, efter at det havde været lige ved at ske i 1983. Ét point manglede europæerne, efter at Seve Ballesteros havde indhentet Tom Kites forspring på 3 efter 13, og Sandy Lyle og Bernhard Langer havde vundet deres singler.
På 17. hul kunne Howard Clark sikre det vindende point ved at hole et kort putt mod Mark O’Meara, men han missede og forårsagede det kollektive suk.
Præcis samtidig slog skotten Sam Torrance et perfekt drive over vandet på 18 og havde et simpelt 9-jern til green. Det fik Andy North til at krakelere. Hans drive var ikke engang tæt på at nå land. Resten af hullet blev et triumftog for manden med det sorte krøllede hår og den karakteristiske moustache. Han blev tiljublet af dem, der ikke kunne nå at klappe ham på ryggen, og da han planmæssigt havde sendt sit approachslag tæt på flaget, fik han en lang, varm omfavnelse af holdkaptajnen Tony Jacklin.
Da han havde holet for sejr, rakte han begge arme mod himlen i triumf og græd af glæde.
– Den dag ændrede mit liv, siger han stadig den dag i dag. Også selv om det var lidt tilfældigt, at han satte vinderputtet, for Europa vandt til slut 16½-11½.
Flere tårer
Torrance har udgydt mange tårer over Ryder Cup. Første gang som frustreret debutant i 1981 på Walton Heath, da han og Howard Clark missede store chancer for at vinde deres fourball over Tom Kite og Johnny Miller og måtte nøjes med at dele matchen. Det var kun anden gang, at Europa stillede hold i stedet for Storbritannien/Irland, og USA sejrede 18½-9½.
Anden gang var af ærgrelse i 1983, hvor europæerne følte, at dem burde have vundet, men til slut tabte 13½14½, selv om Torrance udmærket havde delt sin single med Tom Kite.
Efter glædestårerne i 1985 fulgte lykketårer i 1987, hvor han friede til skuespillerinden Suzanne Danielle på vej over Atlanten i Concordefly. Et frieri. Der var så vellykket, at kaptajn Jacklin gav ham denne besked: – Sam, du får lov at hvile i morgen. Du skal spille.
Forundrede tårer fulgte singlen mod Larry Mize, som Torrance delte, men kunne have vundet, hvis han på sidste hul kunne have toputtet fra 4,5 m. Her følte han for første gang fænomenet ’the yips’, uforklarlige rystelser i hænderne. – Det er, hvad Ryder Cup kan gøre ved dig, konstaterer han.
Sidste gang, hans tårer randt over Ryder Cup, var, da han i 2002 som kaptajn førte sit hold til sejr i matchen, som terroren mod World Trade Center havde udskudt et år. Det blev en opvisning i international forståelse og sportsmanship, som Europa vandt 15½-12½. Torrance spillede på samtlige europæiske hold i perioden 1981-95, i alt otte gange, med resultatet +8 – 28 = 10, 35,71%.
Et nydelsesmenneske
Han blev født i august 1953. Hans far, golftræneren Bob Torrance, instruerede ham så godt, at han blev professionel i 1970. I 1972 kom han på European Tour (ET) og blev Rookie of the Year.
Forskånet for alvorlige skader har han rekorden som den, der har spillet flest ET-turneringer, i alt 706, og han har vundet 21 gange. I majors har han næsten udelukkende spillet The Open, hvor hans bedste placering er en 5. plads i 1981.
Formentlig havde han opnået betydeligt bedre resultater, hvis han ikke havde levet det muntre tourliv, som flertallet af spillerne på den tid gjorde. ’A pint of beer’ var dagens ret, sengetiderne var sene, og spøgefuldheder og ofte tæt på brutale practical jokes var dagens (u)orden.
Torrance fortæller malende om det i bogen ’Out of Bounds – legendary tales from the 19th hole’, hvor man heldigvis også hører meget om de første 18.
Forskellen på spillere som Torrance og Bernhard Langer fremgår fx af anekdoten om, da Langer en dag fik serveret en portion suppe af sin mor og meddelte, at – Mor, suppen er kold.
– Gud i himlen. Du har intet sagt i syv år og aldrig klaget over noget som helst, var moderens reaktion, som blev besvaret med: – Indtil nu har alt været perfekt.
Vigtig for europæiske golf
Torrance har levet i et lykkeligt ægteskab, der har produceret tre børn. At Suzanne også følger med i golf, viste hun, da Sam kom hjem og fortalte, at han i en tv-quiz havde været ni minutter om at nå frem til, hvilken europæisk eller amerikansk spiller der ene af alle har vundet to majors uden at have spillet Ryder Cup. – Nå, John Daly, svarede hun.
Da Torrance blev 50, forsøgte han sig på Champions Tour, men opgav efter få måneder, fordi han ikke kunne holde ud at være alene i USA med familien i Europa. I stedet spillede han European Senior Tour, sejrede 11 gange og vandt Order of Merit tre gange.
Desuden har han en fremragende karriere som tv-kommentator og er to gange blevet dekoreret af Dronning Elisabeth. Første gang med MBE i 1996 og siden med OBE i 2003.
Torrance er stadig en lun fyr, der river anekdoter af sig i hastig rækkefølge og høvler spåner af sit citattræ. Hans karriere mangler muligvis en majorsejr, men han har betydet uendelig meget for udviklingen af europæisk golf.
