Flemming Astrup har en kreativ og krøllet hjerne, der har gjort ham til et af de mest succesfulde og indflydelsesrige mennesker i dansk golf.
Flemming Astrup taler i telefon, da vi ringer på dørtelefonen, og det er meget sigende for den 56-årige golfpromoter. Han er næsten aldrig i ro. Konstant kredser tankerne omkring en idé, han har fået, som skal klappes af med baglandet, eller også er European Tour i røret med et problem, der skal løses, eller en Ecco Tour-sponsor skal serviceres.
Gennem de seneste 20 år er Flemming Astrup gået fra at være en kreativ vestjysk dekoratør til at være et af de mest indflydelsesrige mennesker i dansk golf. Og ja, hvis vi sætter den lidt på spidsen, måske også en af de mere indflydelsesrige i europæisk topgolf. I hvert fald har han og European Tours direktør, Keith Pelley, udviklet et meget nært venskab, og de har begge de her ’krøllede’ hjerner, der udvikler ideer og tiltag, som kan ændre den professionelle golf, som vi kender den.
Den dag vi mødes, er der præcis to måneder til Made in HimmerLand starter, og det er det telefonsamtalen handler om, men det kunne også have været vedrørende de to Spring Series-turneringer på Ecco Tour, som Flemming Astrup skal ned og stå i spidsen for efter påske.
Han kører i bil derned, for på grund af corona restriktioner, skal han have 750 testkits med, og de er for kostbare til at han tør sende dem.
”Til gengæld får jeg næppe problemer når jeg skal krydse grænser, for jeg kan jo teste mig selv hele tiden,” siger han med et grin.
Corona har haft stor betydning for Flemming Astrup det seneste år, som for så mange andre. Og selvom han måske ikke er enig i alt hvad der er blevet besluttet i forhold til nedlukninger, genåbninger og forskellige forsamlingsrestriktioner og rigide krav, så tager han situationen pragmatisk. ”Det er som det er. Det kan vi jo ikke gøre noget ved. Jeg har besluttet at tage ja-hatten på, og få det til at fungere, så godt som det nu kan,” siger han.
Købmanden var en gave
I forhold til Made in HimmerLand betyder det, at der ikke kan komme tilskuere, men at man har lavet et sindrigt udtænkt system, så sponsorerne kan invitere VIP-gæster.
”Det bliver VIP-VIP-gæster, for det er så få, der får oplevelsen, at det virkelig får en værdi, så på den måde er det ikke så skidt. De få, der får muligheden, må kun være i én bestemt lounge, men vi skal nok sørge for at de får en fed oplevelse,” siger Astrup, og det er man jo ikke på nogen måde i tvivl om.
Han kan noget med oplevelser. Der dukker hele tiden nye, kreative ideer op i hans krøllede hjerne.
”Der er ikke så langt fra tanke til handling, det indrømmer jeg. Og ikke alle ideer er lige gode, men jeg er så heldig, at være omgivet af mennesker, der både kan bakke mig op og holde mig lidt nede. Folk, jeg kan sparre med, spørge til råds og vende tingene med. Thomas Nielsen fra HimmerLand er én af dem. Thomas Bjørn er en anden. Og Lars Larsen var det i højeste grad. Jeg er dybt taknemmelig over at jeg kom til at møde og arbejde sammen med ham,” siger han om ’købmanden’.
Lars Larsen, eller ’købmanden’, som Astrup kalder ham, kom til at betyde meget for Flemming Astrups karriere, og Thomas Bjørn er blevet en nær ven.
Lars Larsen er et af de mennesker, som vi beder Flemming Astrup fortælle nærmere om, fordi de to fandt et helt særligt fællesskab.
”Det er den største gave rent arbejdsmæssigt at rende ind i et menneske som Larsen, der købte ens ideer, og ikke bare haglede dem ned uanset hvor mærkelige de var. Han gav os alle et rum at arbejde i, hvor der var højt til loftet og masser af plads. Det kan lyde som en floskel, men der var altid vilje og lyst til at give os spillerum, og han mødte altid én i øjenhøjde. Han har aldrig trynet nogen. Lars Larsen og jeg kunne have de vildeste diskussioner, og vi har siddet og helt barnligt råbt ad hinanden, at den anden var det stædigste menneske i verden, men vi blev altid enige til sidst. Det er rigtigt, at jeg har fået god løn for at arbejde for ’Købmanden’, men det absolut vigtigste var det spillerum han gav mig,” siger Flemming Astrup om vennen og manden bag Made in Denmark, der døde i august 2019 bare 71 år gammel.
”Mit allerførste møde med Larsen var til hjemmekampen i UEFA Cup’en mellem Brøndby og Roma i 1991, hvor jeg kom til at sidde ved siden af ham. Dengang var jeg noget star struck. Fire år efter kom vi til at sidde ved siden af hinanden i et fly til Oslo, hvor han viste interesse for mit skiltefirma, og jeg tænkte – ok, det er ikke så skidt at komme til at lave skilte for Jysk – men det var først i forbindelse med EM i fodbold i ’96, hvor vi var med samme færge til Göteborg, at vi lærte hinanden at kende så han hilste på mig, når vi mødtes. Siden kom jeg til Himmerland, og rendte jo af og til ind i ham, men et egentligt samarbejde kom først i stand i 2008, da jeg fik ideen til Race to Himmerland, og Lars Larsen var med på den,” fortæller Flemming, og pointerer, at ideen med ’Race to…’ var hans inden European Tour året efter lavede Race to Dubai.
Bare kom og spil
Lars Larsen blev manden, der fik European Tour til Danmark igen, og det var sket også uden Flemmings medvirken, men det er Flemming, der er ’hjernen’ bag den helt unikke Himmerland-stemning, der er omkring turneringen.
”Jeg elsker simpelthen Himmerland. For mig er det lige som at komme på ferie. Når jeg kører derop, sker der noget med én. Der er altid fest og farver, og enormt hyggeligt og afslappet. Det var også det, der var ideen bag Made in Denmark. Jeg skrev i mit oplæg til Larsen, at vi skulle lave ’European Tour – made in Denmark’, altså ’på den danske måde’ Og arbejdstitlen blev navnet. Nu er det så ændret til Made in HimmerLand, men det giver så meget mening, for det er netop Himmerland-stemningen, der er essensen af hvad turneringen er.”
Et andet menneske, som i dag står Flemming Astrup nær er Thomas Bjørn. De seneste par år har han varetaget en slags managerrolle for Thomas Bjørn, men først og fremmest er de blevet nære venner. Så nære, at de taler sammen hver eneste dag.
”Det er sådan et venskab, der bare langsomt har udviklet sig fra at vi lærte hinanden at kende gennem Ecco, over at Thomas var ’vært’ for den Challenge Tour-turnering, jeg lavede i Horsens i 2012, til at jeg spurgte ham enormt meget til råds i forbindelse med Made in Denmark,” siger Flemming Astrup, som naturligt nok holder en privat distance i forhold til at fortælle for indgående om venskabet.
”Dengang i Horsens, tilbragte vi en hel dag sammen i buggy, og jeg var overrasket over så meget han vidste om Ecco Tour og om mig. Da vi talte sammen om Made in Denmark første gang, sagde han, at hvis det skulle være, så skulle det være ordentligt. Siden har vi udvekslet tanker og ideer hele tiden. Spillerne sætter pris på at blive holdt orienteret, og jeg tror da nok, at jeg har fundet en god måde at gøre det på. Det er vigtigt at spillerne kan få lov at koncentrere sig om deres spil når de er til Made in HimmerLand. Jeg har bedt pressefolkene om at sige nej til alle pressehenvendelser vedrørende de danske spillere og de største stjerner, og ladet det være helt op til den enkelte om de vil lave noget særligt.
Det var sådan jeg fik Lee Westwood til at komme. Man skal forstå tingenes sammenhæng. Lee kan vælge helt frit mellem hvor og hvad han vil spille. Han har 100 turneringer om året at vælge i mellem. Han spiller måske maksimalt 30. Så han skal vælge 70 fra. Der er promotorer, der er villige til at betale enorme summer for at få stjernerne til at stille op, og dem kan jeg ikke hamle op med. Da jeg fik Lee til at komme til Made in Denmark, var det fordi jeg lovede ham, at han ikke skulle andet end at komme og spille golf. Han skulle ikke snakke med sponsorer, lave clinics, stille op til interviews eller noget som helst. Det var derfor han sagde ja,” siger Flemming Astrup, der knyttede kontakten til Westwood via venskabet med Thomas Bjørn og spiste middag med dem i Dubai, da Westwood sagde ja til invitationen.
Gad ikke Daly
Der knytter sig flere sjove historier til hvilke spillere, der har været med i Himmerland. Blandt andet historien om John Daly i 2017, som GOLFBLADET afslørede efter at have talt med Daly i USA.
”Dengang John fortalte dig at han skulle til Danmark og spille, var der ingen aftale. Hans management havde bedt om et wild card, for han skulle alligevel til Tjekkiet ugen efter, men jeg turde ikke. John Daly var på det tidspunkt i et fucked up sted i sit liv. Han sejlede rundt og spillede ad helvede til. Jeg gad ikke alt hans ballade, men så var det at jeg fik den idé, at hvis jeg fik ham til at tage guitaren med og spille på vores festivalscene, så kunne vi lave en aftale. En dag ringede min telefon, og det var så Johnny Madsen, der bare sagde, at han ville spille med Daly. Han var mega fan af ham. Ok, sagde jeg, men så skal du også komme og spille til vores festival. Den var Madsen med på, og bagefter slog det mig pludselig, at de da ikke kun skulle spille sammen i pro-am’en, men også på scenen. Jeg ringede til Daly, fik ham til at sende tre MP3-filer med sange han gerne ville spille, dem sendte jeg til Johnny Madsen, og så øvede han dem med bandet. Det var igen en skør idé, der fik liv, fordi nogle mennesker, i dette tilfælde John Daly og Johnny Madsen var friske på den. At Daly så spillede bedre end han har gjort de sidste 20 år og fik en top10 var bare en ekstra bonus. Og nej, det var ikke fordi han var ædru. Det var ikke Pepsi, han havde i drikkedunken, og Johnny Madsen drak det, der var værre, men det blev en fest Himmerland sent glemmer.”
157 mio. kroner
Det er i år 20 år siden Flemming Astrup arrangerede sin første pro-am turnering i Henne i forbindelse med klubbens 10-års jubilæum. Siden lavede han den oprindelige Ecco Tour, senere Srixon Tour, og så igen Ecco Tour som han overtog fra PGA of Denmark-selskabet PGT, der ikke kunne få det til at fungere. Han har haft sine holmgange med både PGA of Denmark og med Dansk Golf Union, for Flemming Astrup gør tingene på sin måde, og den harmonerer ikke altid med den måde man altid har gjort tingene på. I dag har han arrangeret 237 professionelle golfturneringer, som tilsammen har haft en præmiesum på mere end 157 mio. kroner.
”Det er ikke min fortjeneste alene, men jeg synes det er imponerende at det har kunnet lade sig gøre,” siger han og det leder samtalen tilbage på Keith Pelley, European Tours direktør, der blev nævnt i indledningen. Canadiske Pelley er som Flemming Astrup en mand med mange og anderledes ideer, og de to går usædvanligt godt i spænd.
”Keith og jeg har udviklet et godt bekendtskab. Vi taler jævnligt sammen, om løst og fast, og han har fået et helt særligt forhold til Himmerland, fordi turneringen i 2015 var hans allerførste som chef for touren. Han er vild med krøllede ideer og kan næsten ikke få nok. På den måde er han jo god for mig. Hans forgænger, George O’Grady, var stik modsat. Jeg har intet dårligt at sige om ham, for han kørte tingene godt, men han var så stiv, at han minder mig om sådan en typisk britisk spionchef i James Bond-film. Ikke alle på European Tour var lige begejstrede for mine ideer i starten; Andy McFee, der er dommer på touren, hadede da vi lod spillerne slå ud fra baren i en af VIP-loungerne i Silkeborg, men de har med tiden lært at holde af det, og netop det at vi er forskellige fra andre turneringer er vigtigt. De ting vi gør i Made in HimmerLand er sjove og vilde, men det er godt at det ikke er sådan hver uge.”
Ideer som birdie-ænder, og hyldesten til Søren Kjeldsen på Himmerland Hill er blandt Flemming Astrups stemningsskabende forslag.
Et eksempel er ideen med Birdie-ænderne, som er en typisk dansk ting, man ikke ser andre steder. Fleming Astrup var gennem sit venskab med Thomas Bjørn meget tæt på Ryder Cup-holdet i 2018 i Paris, og på en træningsdag spillede Thorbjørn Olesen og Rory McIlroy sammen og Flemming gik med rundt.
”På et hul laver Rory birdie, og pludselig kommer der sådan en pivelyd ude fra publikum. Nogle danske tilskuere havde taget birdie-ænderne med til Paris. Hvad fanden er det? Udbrød Rory, og Thorbjørn pegede bare på mig og sagde: Det er hans idé! Jeg synes, det er skønt når sådan en tosset ting er med til at gøre Made in HimmerLand til noget særligt.”
Apropos Rory McIlroy. Er han så en af de spillere, Flemming Astrup helst ser som stjerne i HimmerLand?
”Ja, han er da én af dem. Jeg ville aldrig sige nej til Rory, selvom jeg godt kan blive skræmt af tanken om at skulle overgå den året efter. Men jeg ville aldrig lade den tanke bremse noget. Angsten for at tabe må aldrig være større end lysten til at vinde – så det er klart at jeg ville takke ja på stedet uanset hvad. Mit største ønske er at få Tiger til HimmerLand, om jeg så personligt skal køre ham rundt i buggy, men nu må vi se om det nogensinde kan blive. Ellers vil jeg meget gerne have Ian Poulter. Han har en historie, fordi han vandt Nordic Open i 2003, og han er en stor personlighed.”
I år afvikles Made in HimmerLand uden andre tilskuere end nogle få hundrede VIP-gæster, men når verden engang bliver normal igen, kommer der så igen en musikfestival i forbindelse med folkefesten i Himmerland?
”Det ved jeg ikke. Måske, men ellers kommer der noget andet!”