Swingcoachen Hank Haney, der bl.a. var ansat af Tiger Woods i årene 2004-10, mener, at han har mistet millioner af dollars, fordi han er blevet fyret fra Radio Sirius XM, hvor han har haft et fast golfshow. Derfor har han anlagt sag mod såvel PGA som radiostationen.
Han mener, at PGA pressede såvel radiostationen som PGA-tilsluttede butikker, der blev bedt om ikke at markedsføre hans bog fra 2012, ‘The Big Miss’, om hans tid som swing coach for Woods, og at PGA desuden har beskyldt han for racisme og Sexisme, da han skulle udtale sig før US Womens Open 2019. Her skulle han tippe en vinder og svarede ‘en koreaner, men jeg kan ikke nævne seks spillere på LPGA Tour bortset fra dem, der har efternavnet Lee’. Faktisk sejrede Jeongeung Lee6, hvilket han bagefter ikke undlod at gøre opmærksom på.
Den 64-årige Haney mener, at han er gået glip ikke blot af bogsalg, men også af gennemførelsen af et planlagt Golf Channell projekt.
Da Haney for et halvt år siden blev suspenderet, mente mange, at det var helt rimeligt, og bl.a. konstaterede Tiger Woods, at han havde fået løn som fortjent.