Det er fire år siden, Harris English vandt sin fjerde sejr på PGA Tour. Det har der været mange grunde til. En grim hofteskade er en af dem, men samtidig kastede han sig ud i at perfektionere sit drive, sin chips etc., og det kostede det, der var den vigtigste evne, han havde, evnen til at få bolden i hul.
Før Farmers Insurance Open blev han bedt om at gå tilbage til denne egenskab, og resultatet var fint. Han ramte kun fire fairways i sidste runde, men han fik bolden i hul. Han nåede hul 18 med et slags forspring til Sam Stevens, der havde benyttet de bedre betingelser tidligt på dagen og var nået til -7. Han slog et skidt drive, men nåede alligevel med en perfekt wedge fra 110 m på green, hvor han toputtede for sig.
Sidste runde var i øvrigt præget af en kraftig blæst, omend ikke så hård som torsdag. På et tidspunkt var Andrew Novak to slag foran, men han måtte til slut nøjes med en tredjeplads i denne slutstilling i toppen, hvor vi bemærker norske Kris Ventura, der på det sidste har vist god stabilitet: 1. Harris English -8. 2. Sam Stevens -7. 3. Andrew Novak -6. 4. Kris Ventura og Sungjae Im -5.
De vanskelige forhold ramte i særdeleshed verdens nr. 1, Hideki Matsuyama, der gik i +4 og sluttede som nr. 32 i +1.