Line Mortensens linkslignende bane ved Bogense har hverken taget skade af coronapausen eller tørken og er fortsat en fin oplevelse
Når man ankommer til HCA Golf, hilses man af eventyrdigteren selv, der står på græsplænen for enden af 11. hul.
Man går over gårdspladsen og beundrer det, der ligner kopier af H C Andersens papirklip, men er fine efterligninger, på kulturcentret Boxen. Til den anden side ligger restauranten og skaber forventninger til efter runden, hvor man i godt vejr kan sidde på terrassen ud mod 18. hul og rosenhaven.
Man skriver sig ind, får scorekort, og så går det af sted til første hul på banen, der ikke findes fladere. Den Elverhøj, der er et par meter høj på hul 14, minder om H C Andersens eventyr, hvor Dovregubbens sønner udbryder: – Er det en høj? Det kalde vi oppe i Norge et hul!
Åbningshullet er smukt og skaber forventninger.
Lækre detaljer
Vi bemærker, at hulbeskrivelserne sidder på smukke natursten, der også benyttes til længdemarkeringer, skraldespande og de bænke, der står mange af på vejen rundt.
Bænke og affaldskasser er i smukke natursten
Har man spillet banen før, kan man se, at den er blevet lidt lettere ved, at nogle af de små øer af spikes og hård rough er klippet, så man kan finde og måske endda spille sin bold, hvis man havner i dem. Desuden er fairways klippet bredere, og havner man i rough, kan man finde sin bold, selv om den ene er let at slå ud.
Banen er ingen rigtig links, men den spiller som en. Et langt lige slag løber gavmildt langt, og der er stride siv omkring hullerne. Mange bunkers ligger så lumsk som på banerne omkring St. Andrews (eller North Berwick, hvor arkitekten bor). Indgangen til de fleste huller har fælder af mange slags, og man løber let over dem i sin begejstring for at kunne slå langt.
Ud mod vådområdet
De første huller går ud mod det store vådområde, der for nogle år siden blev etableret, og hvor man let falder i staver over udsigten til det dybblå vand med smukke hvide svaner og skrigende, langnæbbede klyder.
Andet hul er et drilsk par-3-hul, hvis green ligger meget godt beskyttet, hvis man ikke kan flyve de 128-150 m, man skal slå, alt efter teested.
Vestenvinden
Fra femte hul går det tilbage, og mens man i den hyppige vestenvind hidtil har glædet sig over medvind, bliver man pludselig mindet om, hvor vindfølsom den flade bane uden mange træer er.
Ottende hul er par-3 og svært at bedømme længden på, fordi der er en lavning foran en niveaudelt green. Niende hul er blandt banens bedste. Par-5 med vand i højre, en roughtunge ind på fairway i venstre og til sidst et slag over en sti til green. Du skal være meget dygtig for at nå den i to.
Bag-9
Hul 10 er et sjovt par-3-hul, hvor man skal undgå fem bunkers, og så følger dagens to eneste kedelige huller. 11 frem og 12, hvor man dog skal undgå et par store fairwaybunkers, tilbage.
13 er et fint risk-reward-hul, og videre går det forbi ’Elverhøj’ til et fint og drilsk par-3-hul, før man på 16 slår ind til rosenhaven.
– Den er nu ikke helt på toppen, fordi coronaen gjorde, at vi ikke havde mandskab til alt og måtte nedprioritere roserne, beklager Gramvad.
Det ser man ikke, når man ser ind fra kanten af hul 17. 18 er et hul, der snød utroligt mange i de turneringer på ECCO Tour, der er afviklet her. Det er kun 106-116 m, men dammen med masser af siv og dunhammere gør, at mange lader sig narre af afstanden, og har man for meget spin på sin bold, smutter den tilbage i vandhullet.
Planterne havde i øvrigt vokset sig så store, at det var svært at se over dem, så de er midlertidigt knap så iøjnefaldende, men de kommer igen.
9. hul er smukt og udfordrende
Et gensyn værd
Nordfyn er tyndt befolket, så medlemsgrundlaget er ikke stort. HCA Golf har ca. 400 medlemmer, men økonomien er afhængig af greenfeegæster, som normalt ikke har problem med at finde plads på banen, og som vil spille deres anden runde betydeligt bedre end første, fordi de har lært banen at kende.
Det – og fin turisme i Bogense – gør Gramvads golfpakker ekstra attraktive.
