Placeringerne i overskriften skulle byttes fra fredag til lørdag, efter at Marcus Helligkilde spillede sig frem på 2. pladsen i -9 i Rolex Challenge Tour Grand Final på Mallorca. Han ligger et enkelt slag efter svenskeren Jesper Kennegaard, og holder den stilling – eller vinder Helligkilde – bliver han den tredje dansker, der vinder Order of Merit på Challenge Tour efter Thomas Bjørn og Joachim B. Hansen.

Næsten lige så vigtigt er det, at Niklas Nørgaard Møller med en runde i -2 spillede sig frem som delt nr. 10 i -3. Dermed ligger han som nr. 19 på Order of Merit og skal holde den plads for at have European Tour status næste år.

Derimod glippede den drøm for Nicolai Kristensen på moving day, som han gik i +3, så han nu er nr. 18 i -2.

I Portugal Open græd vi alle med Lucas Bjerregaard, da han på 17. hul slog i vandet, men dog reddede en bogey. Han ligger som nr. 3 i -12 stadig på en placering, der vil sikre hans ET-kort for 2022. Føringen deles af Thomas Pieters (billedet) og Matthieu Pavon i -16. Kristoffer Broberg er nr. 4 i -11, mens Nicolai Højgaard er delt 5 i -10 og har en chance for at komme helt til tops søndag.

Den chance har Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen ikke længere som delt nr. 42  i +1.

I Aramco Saudi Ladies klarede Emily Pedersen cuttet og spillede sig med en superrunde i -5 i tredje runde frem som nr. 12 i -5. Lydia Ko fører sikkert i -16 foran Atthaya Thitikul -12.

Forrige artikelBjerregaard nr. 2 – Helligkilde nr. 3
Næste artikelHelligkilde vandt såvel finalen som Order of Merit – Også Niklas Nørgaard Møller på European Tour
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.