Det blev ikke dansk sejr, men det var også det eneste, der manglede i Range Servant Challenge på Hinton Golf i Malmö. Smørumspilleren Marcus Helligkilde (billedet) blev nr. 2, tre danskere sluttede i top-8, og på Race to Mallorca er de samme tre danskere nu i top-20, de to inden for de 15, der giver ET-kort 2022.

Niklas Nørgaard Møller gik i førerbold med skotten Craig Howie, som fortsætte sit storspil og aldrig var i nærheden af at blive hentet. Til gengæld var Nørgaard Møller den eneste blandt de 11 øverste i slutstillingen, der kun kom rundt i par, og dermed faldt han til delt fjerdeplads.

Marcus Helligkilde spillede sidste runde i -5, og det rakte til en udelt andenplads i denne slutstilling i toppen: 1. Craig Howie, Skotland -22. 2. Marcus Helligkilde -15. 3. Espen Kofstad, Norge -14. 4. Niklas Nørgaard Møller m.fl. -13.

Nicolai Kristensen spillede slutrunden i -5, og en delt ottendeplads i -12 er hans hidtil bedste resultat. Det betød et avancement til nr. 20 på Race to Mallorca, hvor Nørgaard Møller nu er nr. 8, mens Helligkilde sprang 41 pladser fremad, så han nu er nr. 6 som bedst placerede dansker på listen. Han er i topform, spiller på samme måde som Brysin DeChambeau, og det bliver spændende at se ham i Made in Himmerland.

Forrige artikelSpændende duel på Craig Ranch
Næste artikelLee-Anne Pace vandt dramatisk SA Open
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.