Marcus Helligkilde (billedet) vandt sektion C af stage 1 på European Tours Q-school i -18, et slag foran nærmeste konkurrent. Det giver ikke mange penge, men en masse selvtillid, som han kan tage med til stage 2. Anden runde i -10 gjorde udslaget.
Stefano Pitoni, Italien besatte andenpladsen i -17, mens svenskeren Jonathan Ågren i -16 og Haraldur Magnus, Island blev nr. 4 i -15.
Yderligere to danskere går videre, efter at de delte placeringen som nr. 11 i -12. Mathias Gladbjerg gik sidste runde i -3 og Peter Launer Bæk i -5. Fynboen havde et klart favorithul. På hul 8 fik han de første tre dage birdie og i dag … eagle.
Mikkel Hjort sluttede som nr. 23 i -7 og Oliver Jespersen som 40 i -4.
Tidligere har Andreas Hillersborg kvalificeret sig fra Fleesensee, og der er i det kommende par uger flere danske i kamp i Italien og Frankrig, så der kan komme flere til. Desuden træder spillere fra Challenge Tour ind i stage 2 eller finalen alt efter, hvordan de slutter på Road to Mallorca.
Sebastian Cappelen
… gør det godt efter to runder af Sanders Farms Championship på PGA Tour. Han ligger som nr. 21 i -6 efter en anden runde i -4.