Det er snart tid til en af årets helt store golfoplevelser, når TPC Sawgrass inviterer verdens bedste spillere indenfor. Her får du historien bag den berømte turnering.
Erantis og vintergækker pibler frem og markerer, at vinteren snart er slut. Og i golfverdenen er den store forårsbebuder også lige rundt om hjørnet – den professionelle golfsæson skydes for alvor i gang, når the Players Championship løber af stablen fra 8. marts.
For de fleste er det ensbetydende med et gensyn med mange af de efterhånden ikoniske huller på TPC Sawgrass, men da turneringen blev afholdt første gang i 1974, skete det langt derfra – på Atlanta Country Clubs bane i Georgia. Efter et par år i Texas rykkede turneringen til sin nuværende by, Ponte Vedra Beach i Florida, og til Sawgrass Country Club.
I 1982 flyttede turneringen et par kilometer mod vest, hvor Pete og Alice Dye to år tidligere havde anlagt en bane specielt til at være permanent vært for Players – nemlig TPC Sawgrass, der består af to baner: Valley Course og Stadium Course. Det er sidstnævnte, der lige siden har lagt græs til turneringen, som således kan fejre 40 års jubilæum på stedet i år.
I dag er banen kendt som en af de smukkeste, men også sværeste på PGA Tour. Men det var langt værre, da spillerne første gang spillede Players her.
– Nej, jeg har aldrig været god til at stoppe mit 5-jern på køleren af en bil, lød det således fra Jack Nicklaus blev spurgt, om banen passede til hans spil. Men henvisning til de afsindigt hurtige og umulige greens.
Pete Dye tog kritikken til sig. Over de næste år gjorde han greens noget langsommere og udskiftede adskillige bunkers. Med det resultat at banen siden har været langt mere spilbar. Efter turneringen i 2006 fulgte endnu en større renovation af anlægget, som generelt blev godt modtaget af spillerne.
The Players er godt nok ikke officielt en major, men målt på præmiepenge er det klart den mest lukrative turnering at vinde. Og i år har den samlede præmiesummen fået endnu et nøk op ad, så den rammer svimlende 20 millioner dollars. Det er fem millioner mere end i 2021, hvor der til sammenligning var 12,5 mio. dollars i puljen til U.S. Open, 12 mio. til US PGA Championship og 11,5 mio til både The Open og Masters.
Førstepræmien er i skrivende stund ikke endeligt offentliggjort, men ventes at lande på 3,6 mio. dollars. Da Justin Thomas vandt sidste år, kunne han rejse fra Florida med en check på 2,7 mio. dollars i lommen.
Men ud over de mange rare penge, følger der en række gode med til vinderen af Players. Det gælder ikke mindst fem års medlemskab til PGA Tour, men også automatiske invitationer til alle fire majors de næste tre år.
The Players er garant for underholdning i topklasse, og det er en turnering der er særdeles svær at vinde. Gennem årene har blot seks spillere præsteret det mere end én gang. Jack Nicklaus har rekorden med tre sejre –ingen af dem blev dog vundet på TPC Sawgrass, da de alle kom i hus, inden turneringen fandt sin nuværende, permanente placering – en af dem var den allerførste udgave i 1974.
Fred Couples, Steve Elkington, Hal Sutton, Davis Love III og Tiger Woods har alle vundet to gange.
Og så er det såmænd muligt for almindelige dødelige at prøve kræfter med banen. Modsat eksempelvis Augusta National er greenfeespillere nemlig velkomne – men det kræver en velvoksen tegnebog. I højsæsonen koster en runde den nette sum af 600$.
Det ikoniske 17. hul
Når turneringen går i gang, vil de flestes øjne rette sig mod 17. hul. Det er et par 3 på blot 125 meter, som de fleste proer uden problemer når med en pitching wedge.
Men på nær en lille tange er ”Island Green” komplet omgivet af vand, og er med tiden blevet et af de mest ikoniske huller i golf. Det menes, at klubben samler mere end 100.000 bolde op fra søen. Hvert år. Og selv for de professionelle kan det være svært. På en meget blæsende førstedag af The Players i 2007 fandt ikke færre end 50 bolde vandet.
Faktisk var det slet ikke planlagt, at hullet skulle have sin nuværende udformning. Da det blev anlagt var planen, at det kun delvist skulle være beskyttet af vand. Men undervejs i anlægningen af banen blev alt sandet gravet rundt om green gravet op. Det efterlod et dybt krater og gav Alice Dye ideen til ”Island Green”. Pete Dye var først imod, men lod sig heldigvis overtale, og resten er historie.
