Det begyndte ved lidt af en tilfældighed, men i dag er firmaet det førende, når det handler om golfbolde.
Da Philip E Young missede et ellers perfekt put, var han overbevist om, at der måtte være noget i vejen med bolden. Det har mange andre golfspillere nok også oplevet, men den ivrige amatørspiller var så sikker i sin sag, at han besluttede at få bolden røntgen-fotograferet. Og ganske rigtigt – kernen i bolden var ikke perfekt centreret.
Historien er 90 år gammel og blev starten på et globalt golfeventyr. Young drev i forvejen en gummifabrik, Acushnet, der blandt andet producerede gasmasker og badehætter, men efter episoden på golfbanen øjnede han en ny forretningside – at producere golfbolde. En helt ny afdeling af firmaet blev skabt, den fik navnet Titleist. Det er for øvrigt afledt af ordet ”titlist”, der kan oversættes til titelindehaver.
Målet var at producere bolde af ypperste kvalitet, så det tog det nystartede firma tre år, før de første bolde blev sendt på markedet. Og først efter, at de alle var blevet tjekket med røntgen – en proces, der stadig pågår i den dag i dag.
Grundlægger af Titleist, Philip E Young
Efter omkring ti år rettede firmaet sit fokus på professionelle golfspillere – så mange som muligt skulle spille med firmaets bold. Firmaets grundlægger kørte selv USA tyndt for at demonstrere sin nye bold til landets golfpro’er – med den bagtanke, at hvis de bedste spillede Titleist, måtte det også være den bedste bold. Det store gennembrud kom ved US Open på Medinah i 1949, hvor Titleist blev den mest spillede bold i turneringen. En status, Titleist har holdt lige siden – faktisk falder valget på Titleist hos flere golfspillere end alle andre mærker. Til sammen.
Sekretær skabte logo
Titleists markante logo blev – lige som selve firmaet – til ved lidt af en tilfældighed. I den spæde begyndelse foreslog en af cheferne i firmaet, at lade en sekretær, Helen Robinson, skrive ordet ”Titleist”, da hun var kendt for sin pæne håndskrift. Og det ord, hun skrev på et stykke papir, er det selv samme, som pryder alle firmaets produkter i dag.
For godt nok producerer Titleist i dag både udstyr og tøj, men det er stadigvæk først og fremmest et golfbold-mærke. Det er kerneforretningen, som hele tiden udvikles – i en sådan grad, at firmaet endnu en gang revoultionerede golfbranchen, da de i 2000 sendte den allerførste Pro V1 på banen, som på kort tid blev den pro’ernes foretrukne bold.
Alle bolde er som bekendt forsynet med et nummer – og allerede efter fem års produktion kunne kunderne vælge at personliggøre deres bold med eget nummer. Dog blot et enkelt ciffer. De første bolde, der havde to cifre, var til USA’s golfspillende præsidenter. Deres personlige nummer er det samme, som deres nummer i præsidentrækkefølgen. Så Obama er 44, Bush 43 og Clinton 42. Og så videre. I dag kan alle dog få deres helt eget, tocifrede nummer på bolden, hvis man bestiller direkte hos Titleist.
Acushnet, som er opkaldt efter en flod i firmaets hjemstat, Massachussett’s, var som nævnt oprindeligt et firma med speciale i fremstilling af diverse gummiprodukter. Det ben af firmaet fortsatte i årevis ved siden af produktionen af golfbolde, men blev solgt fra i 1995.
Til gengæld er fokus ikke udelukkende på golfbolde længere. Acushnet har udvidet sin forretning indenfor golf flere gange gennem opkøb af andre golfrelaterede virksomheder. FootJoy, der er verdens førende producent af golfsko, blev erhvervet i 1985. I 2011 blev puttervirksomheden Scotty Cameron også indlemmet i virksomheden, det samme er Vokey Design, der har specialiseret sig i wedges. Salget af golfbolde udgør dog fortsat en væsentlig del af firmaets omsætning.
Der er penge i det
Titleist hører Ikke blandt de billigste bolde på markedet, men det er der en grund til. Det er måske ikke raketvidenskab at producere golfbolde. Men det er godt nok tæt på. Derfor består firmaets forsknings- og udviklingsafdeling i af en lang række specialister som kemikere, fysikere, matematikere og ingeniører, der arbejder tæt sammen med professionelle golfspillere for at skabe nye bolde. Og hver enkelt Pro V1-bold skal gennem mere end 90 kvalitetscheck, før den sendes på markedet. For Pro V1x er det tal 120. Men processen i fremstillingen er dog blevet noget mere strømlinet – i dag tager det således ”blot” frem dage at producere og gøre en bold klar til afsending – da forløberen for Pro V1, Tour Balata, løb over samlebåndene, tog det 30 dage. For hver bold.
Og der er ingen tvivl om, at der er penge i golfbolde – og de øvrige ben af forretningen. Acushnet har skiftet ejere nogle gange gennem historien, senest i 2011, hvor en koreansk gruppe anført af Fila overtog det hæderkronede firma for den nette sum af 1,23 milliarder dollars. Kontant.
