Kontinental Europa fører fortsat med ét point til Storbritannien & Irland i Hero Cup i Abu Dhabi.
Nicolai Højgaard bidrog sammen med Francesco Molinari til et kontinentalt point, da de besejrede Callum Shinkwin/Matt Wallace med 3&1 i lørdag formiddags foursome.
Også Guido Migliozzi/Victor Prez vandt for det kontinentale hold, mens Tommy Fleetwood/Tyrrell Hatton og Jordan Smith/Robert MacIntyre vandt for Storbritannien&Irland. Endelige endte matchen mellem Ewan Ferguson/Richard Mansell og Thomas Pieters/Alex Noren uden vinder, så begge hold tog 2½ point videre til eftermiddagens foursomes, der spilles nu.
Her er Nicolai Højgaard igen ude med Molinari, og de spiller med Ewan Ferguson/Richard Mansell.
Kuriøs afslutning
På PGA Tour blev spillet indstillet på grund af mørke, da én spiller manglede at færdiggøre sin anden runde af Sony Open in Hawaii.
Davis Thompson ligger lige indenfor cuttet i -2, og har ramt par5-hullet 18. i 2 slag. Men han valgte altså at vente med at putte for eagle til lørdag morgen. Noget kuriøst, må man sige.
Chris Kirk fører i -11, ét slag bedre end Taylor Montgomery og J.J. Spaun. Ganske overraskende misser Jordan Spielth cuttet. Det gør en anden storfavorit, Tom Kim, samt bl.a. Gary Woodland og Webb Simpson.
Foto: Getty Images.