Nicolai og Rasmus Højgaard klarede som de eneste danskere cuttet i DS Automobiles Italian Open på den kommende Ryder Cup-bane, Marco Simone i Rom. De er placeret i hver sin ende af feltet, Rasmus på cutgrænsen i par efter en runde i -1, Nicolai ligger på delt sjetteplads i -7 efter en runde i 70 slag (-2) og har bare tre slag op til Min Woo Lee på førstepladsen.

Fire spillere deler andenpladsen i -8. Johannes Veerman, Tommy Fleetwood, Mikko Korhonen og Adri Arnaus, som startede torsdagens første runde helt vildt med at gå banens bag9 i 8 under par efter otte birdies i træk fra 11. hul.

Thorbjørn Olesen kunne med birdie på sidste hul have klaret cuttet, men fik i stedet bogey.

Niklas lige udenfor top10

På Challenge Tour er Niklas Nørgaard Møller eneste dansker i British Challenge på The Belfry. Han er på 13. pladsen i -7 efter en fin 68’er, seks slag efter førende Todd Clements og Hugo Leon, men her er stadig spillere på banen.

LET i Sverige

Ladies European Tour spiller Creekhouse Ladies Open på Kristiansstad Golf Club, og i skyggen af Solheim Cup fører svenske Maja Stark i -7, efter en imponerende 65’er (-7) i dagens anden runde.

Nicole Broch Estrup er på 13. plads i par, og bliver eneste dansker i finalerunderne. Line Toft Hansen, Daisy Nielsen og Linette Holmslykke misser alle cuttet. Også her er et par spillere stadig på banen.

Foto: Nicolai Højgaard. (c) Getty Images.

 

Forrige artikelCantlay og Rahm forrest i Atlanta
Næste artikelSolheim Cup: Emily spiller foursome
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.