Danskerne fortsætter med at dominere på kvindernes næstbedste europæiske pro-niveau, LET Access Series, hvor Smørum-spilleren Natacha Høst Husted, som stadig er amatør, er på delt førsteplads i Capio Ogon Trophy i Uppslaa i Sverige.
Hun er 3 under par efter to runder og deler føringen med Hannah McCook, 3 slag foran tre spillere på tredjepladsen, og yderligere 1 slag bedre end bl.a. den førende spiller på LETAS, Sofie Kibsgaard Nielsen.
CecilieFinne-Ipsen klarede også cuttet som nummer 27. Turneringen afsluttes i morgen, og danske spillere har allerede vundet tre gange på LETAS i denne sæson.
På Nordic League spilles Arlandastad Trophy by Cutter & Buck. Her holder danskerne sig pænt i baggrunden. Marcus Garfield Hansen og Mathias Gladbjerg er bedste danskere på delt 20. plads, og det er primært svenskere der kæmper med i toppen efter første runde.
Foto: Jesper Vinzents