Efteråret er over os og for mange golfspillere begynder de mange måneders spil, at sætte sine spor i kroppen. Ud over længden på sæsonen, kan de koldere temperaturer også medvirke en stivhed som gør, at man bruger kroppen uhensigtsmæssig når man svinger til bolden. Derfor er det vigtigt at holde kroppen smidig, også når man er hjemme. Arbejdet før og efter golfrunden er nemlig en vigtig del af kroppens evne til at klare sig igennem en hel sæson.

Overraskede for mange

En klassisk golfrelateret skade på denne tid af sæsonen er ømhed eller decideret smerter i lænden. Det kan vi godt forstå, for især lænden bliver brugt meget i et golfsving og desværre mange gange helt forkert.
Hvad der ofte kommer som en overraskelse for mange er, at problemer med lænden ofte opstår fordi man låser i skulderregionen. Det kræver nemlig smidighed i den øvre rygmuskulatur, hvis man gerne vil sende bolden ordentlig afsted uden af belaste lænden. Hvis den øvre del af ryggen ikke har bevægeligheden til at rotere korrekt, vil andre dele af kroppen automatisk kompensere for at kunne gennemtvinge svinget og det er ikke optimalt.
Lænden er desværre ofte det sted hvor der kompenseres. Det er nemlig her man i de sidste sekunder af svinget, kan lægges ekstra vægt i slaget. Men når lænden kompenserer, bruges den uhensigtsmæssig og vil ofte over tid begynde at brokke sig. Derfor er det vores vigtigste opgave, at give golfspillere plads i den øvre del af ryggen, så man får den gode rotation fra starten af svinget og hermed ender med at skåne lænden.

Mærk selv forskellen

Hos mange golfspillere som kommer til behandling her hos Body SDS i Parken, finder vores behandlere frem til at smerterne i lænden udspringer af en overbelastning i skulderregionen. Dette kan være overraskende for klienten, da man som oftest forventer at blive behandlet der hvor det gør ondt. Men efter en time på briksen, vil de fleste mærke hvordan trykket i lænden aftager også selvom terapeuten har arbejdet med mange andre områder end lænden.
For at vedligeholde bevægeligheden i skulderegionen, sender vi ofte folk hjem med øvelser som let kan frigøre skuldrene og skaber mere bevægelighed.
Den første øvelse strækker musklerne i skulderregionen. Dette giver mere plads i overkroppen, som gør rotationen nemmere. I øvelse to åbnes der op i ryggen og brystkassen, hvilket også hjælper til at give plads.
Med disse to øvelser, vil du kunne løsne op for spændinger i dit skulderparti og det vil kunne mærkes i lænden. Prøv øvelserne på gulvet derhjemme og mærk hvordan din smidighed i skulder og ryg vil gavne dine præstationer på golfbanen.

Hvis din ryg trænger til at blive løsnet op i kroppen og øvelserne ikke er nok, er du altid velkommen hos os i Parken, eller hos en af vores dygtige behandlere i resten af Danmark.
Vi vil meget gerne sørger for, at resten af din golfsæson bliver fantastisk.

Forrige artikelNye modeller fra ECCO
Næste artikelFornemt af Nicolai, JB og Emily
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.