Hold på hat og briller

Det anbefales, at du tager overskriften helt bogstaveligt, hvis du besøger Castellaro Golf Resort på den italienske riviera for her går det i den grad op og ned i det stærkt kuperede terræn.

Området her langs den Liguriske kyst er særdeles bjergrigt, og man får allerede ved tilkørslen til golfresortet en forsmag på, hvad der venter en på selve golfbanen, som også er ualmindeligt kuperet. Efter at have kørt et par timer fra Genova, langs den ualmindeligt smukke kyst, over dusinvis af broer og igennem mindst lige så mange tunneller, skal man lige inden man når den mondæne casinoby San Remo dreje fra motorvejen. Herfra ville de sidste kilometer være en sand lækkerbisken for en vis Hr. Vingegaard på en cykel, men for en mand som mig fra det pandekageflade Midtjylland, som tilmed fra tid til anden lider af højdeskræk, er det bestemt ingen fornøjelse. Den smalle snørklede bjergvej, hvor man æder hundredvis af højdemeter, fører heldigvis op til en fantastisk udsigt og en autentisk hyggelig landsby ved navn Castellaro. Før man med svedige håndflader kan parkere sin bil ved resortet af samme navn, skal man dog først lige ned ad en kort, men bestemt også ganske halsbrækkende nedkørsel. Udsigten er dog kun en my ringere, og man befinder sig stadig smukt hævet over havet, hvortil udsigten er fabelagtig fra de fleste af hotellets værelser.

En lang to-do liste

Resortet, der stod færdigt i 2006, består foruden af en restaurant, et mellemstort hotel og en golfbane, også af en række feriehuse- og lejligheder spredt rundt på området, hvor man blandt andet også kan fordrive tiden med tennis, fitness eller afslapning ved poolen. Man skal bestemt heller ikke snyde sig selv for at iagttage det autentiske italienske liv på det lille torv i Castellaro, hvor der fra den lokale restaurant, som så mange andre steder i Italien bliver serveret uimodståeligt gode pizzaer. En lille slentretur i de smalle gader, bør også være en del af to-do listen. En liste som også hurtigt bør udvides med en køretur til Frankrig, hvor man inden for den første times kørsel møder attraktive byer som Menton, Monte Carlo og Nice. Alle har de hver især noget specielt og interessant at byde på. Ligesom en cykeltur på den lange strandpromenade i San Remo, bør være et hit for folk i alle aldre.

Det går op og ned

Også golfbanen er et hit, og det gælder her om at efterleve rådet nævnt først i artiklen – ikke mindst fordi det grundet terrænet på det kraftigste anbefales, at man kører i buggy, selvom banen kun består af 9 huller. Det betyder, at man fra tid til anden virkelig kan opleve op-, ned- og sågar rysteture som følge af de stærkt kuperede og ind i mellem lidt ramponerede buggystier. Efter en ganske tilforladelig start på hul 1, får man allerede 2. hul et sug i maven, når man stiller sig klar på teestedet, og skal slå de 185 meter frem og ca. 40 højdemeter ned mod green. Et spektakulært og fedt teeslag, men humøret spoleres hurtigt af en usædvanlig stejl nedkørsel på en af de førnævnte ramponerede stier. På par 5 hullet 3., skal man holde tungen lige i munden, da her er smalt op igennem trækorridoren. På par 4 hullet 4. er det ondulationer, særligt i den sidste del af fairway, der kan give et uheldigt leje, selvom man egentlig holder sig på det område man skal. På det korte hul 5, er der igen voldsom niveauforskel ned mod en lille green, som man igen kommer til via en hidsig nedkørsel. Hul 6 er banens sværeste. Et 205 meter langt par 3 hul inden et simpelt og for en ganske skyld fladt hul 7 møder en. På 8. er teestedet nærmest placeret under motorvejsbroen (se billede). Igen meget anderledes og ganske spektakulært. Banen afsluttes med et 493 meter langt par 5 hul op mod klubhuset, hvor den store sø venstre om green er den største udfordring.

Pladsmangel frustrerer

Efter runden får jeg en snak med resortets golfmanager Federico Rossi, og jeg spørger selvfølgelig til, hvorfor man dog i alverden på et ellers ganske glimrende golfresort kun har en 9 hullers golfbane at tilbyde. ”Desværre har vi ikke mulighed for at udvide banen. Vi er simpelthen begrænset af vores omgivelser”, siger han. Noget som også er tydeligt, når man bevæger sig rundt i det kuperede bjerglandskab. Det ville blive ualmindelig omkostningsfyldt at begynde på en udvidelse af banen. ”Vi har i stedet sat stort ind på at lave en fin 9 hullers bane, og tilbyde gæsterne andre oplevelser end blot at spille golf”, siger han endvidere. Samlet er banen da også ganske glimrende og særdeles spektakulær, men til trods for et glimrende træningsområde med en fin puttinggreen og en overdækket drivingrange, kan det næppe anbefales at basere en hel uges golfferie på denne bane udelukkende. De 9 huller ville i det tilfælde ret hurtigt blive trivielle at spille igen og igen. Man bør i stedet supplere med en af områdets øvrige baner, som fx San Remos, som kun ligger 15 minutters kørsel fra Castellaro.

Producerer egen olivenolie

Rundt på banen tælles i alt 80 oliventræer, som man hvert år høster ganske fint fra. En tommelfingerregel, som naturligvis udfordres af vejrliget er, at hvert træ giver ca. en liter god olivenolie, som man kan købe af i klubhusets restaurant. En ganske sjov souvenir, hvis man ligesom mange sydeuropæere har trang til olivenolie. Den smager faktisk ganske godt – ligesom maden fra restauranten i øvrigt gør det – kan undertegnede skrive under på. Her spises godt og forholdsvis billigt. Ophold på resortet er bestemt heller ikke dyrt. Det kan bookes fra 100 euro pr. nat for et dobbeltværelse, mens 9 hullers greenfee koster fra 25 euro.

Faktaboks: