21-årige Viktor Hovland spillede sig op på en fjerdeplads i Wyndham Championship, og nu har adskillige scenarier åbnet sig for den ny-professionelle fra Oslo.

Hvis Hovland går sine ligeledes ny-professionelle kammerater fra amatørtiden i bedene, og vinder ligesom Matthew Wolff og Collin Morikawa allerede har gjort indenfor deres første to måneder som professionelle, så sikrer han sig ikke alene medlemskab af PGA Tour, han kommer også med i FedEd Cup slutspillet. Bliver han delt nummer 2 eller bedre, er medlemskabet af touren i hus, og skulle det kikse, så er han allerede klar til Korn Ferry Tour finals, hvor han har fire turneringer mere i denne sæson til at sikre spilleretten for 2019-20-sæsonen. Det er en win-win situation for nordmanden, som kan gøre landsmanden Kristoffer Ventura selskab på verdens stærkeste tour. Ventura har sikret sig kortet via Korn Ferry Tour.

Dramaer om kortet

Men inden da skal fjerde og sidste runde jo lige spilles, og her fører Byeong Hun An fortsat, nu i -17 efter en runde i 66 slag, i øvrigt hans dårligste i denne uge. En tidligere vinder af turneringen, Webb Simpson og Brice Garnett deler andenpladsen i -16, et slag efter følger Ryan Armour, og så kommer altså Hovland, J.T. Poston og Paul Casey i -14.

I dramaet omkring hvem der slutter på den rigtige og forkerte side af top125-pladsen på FedEx Cup ranglisten og sikrer sit tourkort, samt får adgang til FedEx Cup slutspillet ,ligger Andrew Landry og Patton Kizzire til at snige sig indenfor med top10 placeringer, mens Shawn Stefani lige nu indtager den sidste plads i kraft en delt 16. plads, Austin Cook lå hele dagen lørdag og skiftede fra 125-,  til 126-,  til 124-plads og den indtager han p.t. med en delt 25. plads.

Til gengæld er Sebastian Munoz lige nu rykket den forkert vej og er 126 på listen, så han skal avancere nogle pladser i aftenens finalerunde, som kan følges live på GOLFTV.

Foto: Getty Images

Forrige artikelDe førende skiftede pludselig roller i Women’s British Open
Næste artikelDansk plusdag i Finland
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.