Oliver Hundebøll fører med 4 slag inden finalerunden søndag i Challenge Tours Limpopo Championship i Sydafrika, og synes dermed på sikker kurs mod sæsonens anden sejr på touren.

Fredag gik både han og tyske Nick Bachem 63’ere og det så til at begynde med ud til at det var tyskeren, der bedst kunne følge den op. Han indhentede og overhalede hurtigt Silkeborgenseren, men så faldt han sammen og samtidig kom Oliver Hundebøll tilbage på fredagssporet med fire birdies i træk fra 11. hul. Dermed spillede han sig 18 under par og det 4 slag bedre end nærmeste forfølger, Hennie Du Plessis fra værtsnationen.

Også Peter Launer Bæk havde god dag på den naturskønne Euphoria GC og kom rundt i 69 slag (-3). Han er oppe som nummer 19 i -8. Nicolai Kristensen og Martin Simonsen gik begge over par og faldt tilbage til hhv. 27. og 46. plads.

 

Forrige artikelDanskerne holder sig fremme
Næste artikelAmalie Leth-Nissen blev nr. 12
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.