Søllerøds bane er smuk, åben og rigt kuperet. Man får brugt bentøjet på kraftige stigninger, men layoutet giver også et godt overblik til de brede fairways og de velholdte huller.
Der er kort afstand fra afkørslen på Helsingørmotorvejen til klubhuset i Søllerød Golfklub. Det summer af liv i klubhuset, hvor vi bliver modtaget med smil – alle er åbne og venlige. Klubben har mange medlemmer, en stor juniorafdeling og flere klubber i klubben. Her finder man Morgenfruerne, Quicke-Quinderne, Tirsdagsklubben, Torsdagsherrerne og Bridgeklubben
Vi forsyner os med en banesandwich og bevæger os mod driving range. Den ligger lidt skjult bag ved øvebanen, men dér er pladsen god og boldene er til frit brug. Således parat til at indtage hul 1, der ligger lige bag klubhuset.
I baneguiden har hul 1, et par5-hul på 424 m fra Tee 57 fået index 15, og som sådan burde der ikke være problemer. Men det viser sig, at man meget let kan havne i sandet på i fairwaybunker, og at approach-slaget overrasker til den negative side. Ingen tvivl om at huller spiller meget lettere ved forsøg nummer to.
Fra hul 1 til hul 2 skal vi nedad en stejl gangsti igennem skoven, og lige på den anden side i skovbrynet møder vi de smukt anlagte huller. Fairways bølger i grønne nuancer, stiger i højden for at nå en top, der igen falder og stiger. Det kuperede er kendetegnende for banen, og der forbrændes ekstra kalorier; det er dog muligt for gæster og medlemmer mod fremvisning af lægeerklæring at leje en buggy
Brede fairways og knæhøj rough
Fairways er forholdsvis brede, men det er ikke altid nok, hvis man har hang til at slå skæve drives. Vi måtte ofre enkelte bolde til roughen, men det er vel egentligt fair. I Søllerød har greenkeeperne tilladelse til at klippe roughen 1 til 2 gange om året.
Hvis man vil undgå det høje græs, er et godt tip at bruge et langt jern, eller hybrid fremfor kraftigere våben på de korte par4-huller.
Hul 3 er et formidabelt hul, som spilles fra toppen af bakken. Et par4-hul, som måler 373 m fra Tee 57 (og blot 315 m fra Tee 50) og ratet som banens sværeste. Out og bounds lurer i venstre, mens udslaget skal placeres i knækket på fairway, hvor der både er smalt og hele to bunkers omkring det ideelle nedlagspunkt. Glæder bliver ikke mindre, da det lykkes at placere bolden lidt efter knækket, der åbner op for at kunne lande bolden på green i to slag. Og, jo der blev noteret et par på hullet!
Banens greens og greenområder står super skarpt, fairways er i top, men greenkeeperne ser ud til at kæmpe med ukrudtsplanter, der har sneget sig ind på flere fairways.
”Vi er udfordret af restriktive fredningsbestemmelser, idet vi ikke må benytte sprøjtemidler mod ukrudt på fairways. Godt for miljøet, men det udfordrer naturligvis greenkeeperstaben,” fortæller golfmanager Torben Just Madsen
Naturen har høj prioritet, og ingen grimme skilte forstyrrer øjet. Ved tee er skiltene med angivelse af længde lagt ned i græsset, og man må se i sin baneguide for øvrige information om layout.
På forni skal man især lægge mærke til hullerne 3,7 og 9, som er rigt kuperet med doglegs og flere blinde slag. Vi kommer godt nok i problemer på hul 9, et kort par4-hul, der blot måler 304 m fra Tee 57, og som sådan skulle 2 point til scorekortet være indenfor rækkevidde. Men ak! Det der ligner et perfekt drive får ekstra længde ned ad bakken og ruller ud i søen. Her burde vi have konsulteret baneguiden – for netop på hul 9 og på andre af de mere tricky huller er der hjælp at hente fra klubproen.
Det går op og ned
Fra hul 10 og stort set resten af hullerne er banen ganske åben, men stadig med overvægt af kuperede huller. Det især værd at bemærke hul 14; det meget smukke par3-hul, og lige efter hul 15, som efter drivet spiller stejl nedad til en forholdsvis lille green, der tilmed er omgivet af to søer. Her er din approach afgørende for at lykkes.
Banearkitekten har haft masser af land at gøre godt med, og det har bevirket at hullerne – næsten alle sammen – ligger i behørig afstand fra hinanden. Kun en enkelt gang lykkes det os at forstyrre nogle goldspillere på nabohullet.
Semiroughen er meget bred, og hvis bolden ikke finder hvile dér, så bliver den opfanget af roughen. Vinden er ofte i spil, og det gælder også denne dag. Og, så skal man have styr på sit drive ikke mindst. Det er en fordel at kunne lide spændingen ved at slå over en bakkekam uden at kunne fæstne blikket ved et nedslagspunkt – der er nemlig en del blinde huller på Søllerød.
Efter hul 15 skal vi igen på sti igennem skoven. Belønningen er to forholdsvis flade huller med masser af plads, der afløses af et monsterlangt hul 18 på hele 381 m.
Summa summarum; Søllerød er meget afvekslende og udfordrende stort set hele vejen, og scorer også højt på sine smukke omgivelser.
