Var det sket for Donald Trump, havde vi troet, at det var fake news, som vi tror det ved beretningen om den afdøde nordkoreanske præsident Kim Jong Il’s runde i 38 med fem holes-in-one …
… men vi tror på, at 72-årige George W. Bush, amerikansk ex-præsident, forleden i den årlige Warrior Open på Trinity Forest i Dallas fik sit første hole-in-one på 12. hul i turneringen, der laves for de soldater, der er blevet såret oversøisk. Trods alt ville Bush som præsident hellere tale med journalisterne om sit sving end om sin udenrigspolitik, formentlig fordi svinget var bedre.
Bush havde straks sit næste mål parat: Jeg vil være 100, så jeg kan skyde min alder!
Meddelelsen om Bush’s hole in one røg lige på nettet og fik mere end 40.000 likes på en time.