I dag har man afviklet den europæiske 36-hullers kvalifikationsturnering til næste måneds US Open.
Tre danskere stillede op for at prøve lykken. Niklas Nørgaard Møller (billedet) klarede sig bedst, på 19. plads i -5 på Woburn GC i England. Men det var tre slag for meget til kvalifikation. De syv pladser går til: Deon Germishuys, David Horsey, Wilco Nienaber, Ross Fisher, Matthieu Pavon, Alejandro del Rey og svenske Jens Dantorp, som kronede en flot uge. I søndags blev han nummer to i Soudal Open på DP World Tour.
Joachim B. Hansen sluttede sidst af dem der fuldførte, mens Lucas Bjerregaard gik ind, da der manglede tre huller af anden runde og kvalifikation var uopnåelig. Se scores her.
Foto: Getty Images