Isao Aoki var inspireret af Jack Nicklaus, da han vandt Hawaiian Open 1983 med et af golfhistoriens mest berømte slag
Baltusrol 1980. Japaneren Isao Aoki har gået alle fire runder i US Open med Jack Nicklaus og holer sit putt på sidste hul for scoringsrekord for alle tiders US Open, 274 slag.
Desværre for ham mangler Nicklaus stadig at putte ud, og da han gør det, er det for 272, så rekorden stod kun i sekunder.
– Jeg spillede min bedste golf nogensinde, kommenterede Aoki, – og sagde hele tiden til mig selv, at ingen kan spille 72 huller uden fejl, men det gjorde Nicklaus.
Aoki led en skæbne som den, der overgik Phil Mickelson i duellen med Henrik Stenson i The Open 2016, og måske er det, fordi han er japansk, at duellen ikke huskes nær så godt som Stenson/Mickelsons eller ’the Duel in the sun’ mellem Nicklaus og Tom Watson på Turnberry 1977.
Ville se verden
Aoki blev født 31. august 1942 i en landmandsfamilie. Som 15-årig skoledreng tjente han penge som caddie på golfbanen og opdagede hurtigt, at han selv havde talent for spillet. At han kom til at dyrke det som levebrød skyldtes en tv-transmission, hvor han blev bjergtaget af Arnold Palmer!
– Da jeg så ham spille, besluttede jeg, at det skulle være mit mål at komme til USA og spille på PGA Tour. Samtidig gik det op for ham, at det kunne være vejen til at se hele verden, og det kom han til. Han vandt i sin karriere på samtlige væsentlige toure.
I forhold til sine landsmænd havde han en fysisk fordel i, at han skød i vejret og blev 1,83 m høj. Det betød, at han i 70 af de turneringer, han kom til at spille på Japan Golf Tour, var den klart højeste, og han fik tilnavnet The Tokyo Tower.
Japansk succes
Da han i 1964 var færdig i skolen, blev han omgående professionel, men sejrene kom ikke bare rullende. Det varede ni år, før han havde fået friseret sit korte spil, så det stod mål med hans lange drives, men til gengæld beundres han den dag i dag for den kælne måde, han kan bevæge bolden mod hullet fra alle positioner omkring green.
I 1973 vandt han ikke bare for første gang, men i alt fem gange inklusive Japan PGA Championship. Året efter fulgte fire sejre, og i løbet af 20 år vandt han 51 turneringer på den japanske tour, kun overgået af den legendariske ’Jumbo’ Ozaki’s 94. I årene 1975-81 vandt han Order of Merit fem gange på seks år, og hans karriereindtjening på Japan Tour blev ufattelige 980 mio. yen.
Succes globalt
Da de japanske sejre hobede sig op, fik resten af verden øje på Aoki. Den første store triumf blev sejren i Colgate World Match Play Championship på Wentworth 1978.
Såvel dette år som året efter blev han nr. 7 i The Open, og i 1981 delte han fjerdepladsen i US PGA Championship. Efter et fint 1980 med bl.a. den nævnte US Open lå han nr. 3 på McCormacks World Golf Rankings, den tids uofficielle verdensrangliste. En placering, han indtog igen ved udgangen af 1981.
1983 bød på to triumfer. På European Tour vandt han Panasonic European Open på Sunningdale i -6, to slag bedre end en bemærkelsesværdig trio: Seve Ballesteros, Carl Mason og Nick Faldo.
I november havde han tilsyneladende forspildt sin chance for at få omspil med Jack Renner, da hans udslag på sidste hul havnede i rough 130 m fra hullet, og en birdie var nødvendig.
– I det øjeblik tænkte jeg på Nicklaus og hans evne til at reparere alt, berettede Aoki efter turneringen. Han fik ikke sin birdie — men med sin wedge holede han for eagle og omgående sejr!
Politisk bommert
I 1984 begik Aoki en grov politisk bommert. Tre år i træk havde han afslået invitationer til The Million Dollar Challenge i Sydafrika, som var ramt af en FN-besluttet sportsboykot pga. landets apartheid-politik.
Efter et år uden sejre besluttede han, da han fik endnu en invitation fra vennen Gary Player, at da det måske ville være sidste chance for at blive inviteret, ville han spille.
Det meldte han ud tidligt nok til, at den japanske regering opfordrede ham til ikke at rejse af sted, og i japanske turneringer måtte han havde fast politibevogtning for at undgå de anti-apartheid-grupper, der ville tale et ord med ham.
Imponerende runder
Tingene faldt til ro igen, især da Aoki ikke som så mange andre flyttede fra Japan for at slå sig ned i USA. Det gav meget rejseri, for i løbet af 25 år spillede han 165 gange på PGA Tour og spillede med jævne mellemrum i resten af verden.
Hans bedste runde i en major var en 63er i The Open 1980. Hans bedste runde i USA var en 60er i Emerald Coast Classic på Champions Tour i 1997, men hans mest imponerende runde er muligvis den 65er, han skød som 65-årig, da han vandt Japan Senior Open som den ældste vinder nogensinde på den japanske senior tour.
Faktisk har Aoki vundet ni gange på Champions Tour og otte gange på andre senior tours, og hans indsats har betydet, at han er blevet tildelt adskillige priser og ordener.
I 2004 var han den første japaner, der blev indsat i golfens Hall of Fame, og i Japan har han modtaget såvel Medaljen med Purpurbånd som Order of the Rising Sun.
Der er noget at leve op til for Hideki Matsuyama.
