Joacim B. Hansen var blandt de første ude i den olympiske golf i Japan, og det var udmærket, for vejret udartede, og de sidste spillere, inklusive Rasmus Højgaard, måtte holde en pause i klubhuset, før de fik lov at komme ud og spille færdig. Det gjaldt også Viktor Hovland, der delte 5. pladsen med Joachim B. Hansen med to huller igen, men som fik bogeys på begge, så han nu er delt 12 i -3 sammen med bl.a. den bedst placerede amerikaner, Patrick Reed.

Tilbage til Hansen, der allerede var i -5 efter otte huller og derefter spillede resten i par, bl.a, med birdie på 18, som han på Gettys billede spiller ind til. Han deler 5. pladsen med Jhonattan Vegas, Venezuela og Javic Pagunsan, Philippinerne, og foran sig finder de: 1. Sepp Straka, Østrig -8. 2. Jazz Janewattananond, Thailand -7. 3. Carloz Ortiz, Mexico og Thomas Pieters, Belgien -6.

Rasmus Højgaard ligger som nr. 52 af de 60 spillere i +2, men afstandene er ikke voldsomme, så han kan sagtens komme op, hvor det ser bedre ud.

Det kan også spillere som 20. Collin Morikawa og Rory McIlroy -2 og 42. Justin Thomas par.

En fin start for JB, så lad os håbe, at der er metal i ham.

Forrige artikelJunior-DM til Emilie Clausen og Jens Kristian Thysted
Næste artikelTop 5 spilleautomater med golftema med gratis spins
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.