Joachim B. Hansen (billedet/ Getty) er ikke til at stoppe i AVIV Dubai Championship, og lad os håbe, at han søndag mindst kommer i top-60, der får sæsonfinalen med, men meget gerne vinder den fjerde danske sejr på European Tour i år.

Han gik tredje runde i -5, og det bragte ham tilbage i føring i -19, delt med italienske Francesco Laporta. Et slag efter finder vi franske Antoine Rozner, og to slag efter Kalle Samooja, Finland.

Med de scoringsmuligheder, der er, skal vi ikke være sikre på noget som helst, men med blot en enkelt bogey i tre runder virker Hansens spil så sikkert, at vi tør håbe.

Thorbjørn Olesen gik i -4 og rykkede en enkelt placering frem til nr. 16 i -13, mens Jeff Winther havde birdies nok, men også to dobbeltbogeys, så han kom rundt i -1 og ligger som nr. 59 i -7.

Forrige artikelMesterlige greens skaffer Finca Cortesin højstatus
Næste artikelNu skal Møn på landkortet
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.