Joachim B Hansen (billedet/Getty) understreger i Amundi Open de France endnu engang, at han har niveauet til at spille mellem de allerbedste. Nu skal han lige gøre det i fire runder i samme turnering. I Paris ligger han før weekenden som nr. 5 i -6 med denne kvartet foran sig: Niclas Colsaerts og George Coetzee -9. 3. Kurt Kitayama -8. Rirchie Ramsay -7.
Nicolai Højgaard kom tidligt ud på en dag, hvor forholdene var ubarmhjertige fra morgenstunden og gradvist blev bedre. Han løb ind i en triple bogey på første hul og fik siden også en dobbeltbogey og flere bogeys, men han fik præcis birdies nok til at klare cuttet som nr. 47 i +1 efter+5 for dagen.
Til gengæld er det slut for Søren Kjeldsen +4 og Thomas Bjørn +9.
Der kan godt vente en meget spændende weekend, og lad os håbe, at forholdene lørdag er omvendt, så Højgaard fra morgenstunden får de bedste forhold.