Vagliano Trophy er en pige juniormatch mellem Kontinentet og Storbritannien, og den spilles i år 26-27. august på Blairgowrie Golf Club i Skotland.
Flere danskere har i tidens løb været med i denne begivenhed, bl.a. Emily Pedersen. Fem af de seks spillere på kontinentets hold er udtaget. Den sjette følger efter den kommende uges R&A Girls’ Amateur Championship.
De fem udtagne er: Johanna Axelsen, Anna Cañadó, Spanien, Andrea Revuelta, Spanien, Perla Sól Sigurbrandsdóttir, Island og Carla De Troia, Frankrig. En islandsk spiller på det plan er ikke set tit, men Perla vandt for nylig EM for U-16-spillere og er et kæmpe talent.
Johanna Axelsen besatte for nylig tredjepladsen i British Girls’ U-16 efter en fornem sidste runde og har spillet stabilt og stærkt på det seneste.