Nicole Broch Estrup sæsondebuterer på Ladies European Tour i denne uges Lalla Meryem Cup i Marokko, og sandelig om hun ikke p.t. fører turneringen i 4 under par – der er dog masser af spillere på banen, også nogle, der blot er et slag efter.

Nicole lavede tilmed en triple bogey på banens 18. hul, hendes 9. for dagen, men kom stærkt igen. I den modsatte ende af flet ligger Amalie Leth-Nissen, som ganske ukarakteristisk var 12 over og birdiefri. Måske var den nogle besværlige rejse fra Kenya til Marokko alligevel for meget for den normalt så stærke nyprofessionelle.

Vi opdaterer når alle har færdigspillet runden.

På DP World Tour i Singapore lignede det længen en meget stille dansk torsdag, men da John Axelsen, der var startet på bag9 og havde spillet de første ni huller i par, kom på for9, så tog pokker ved ham, og med fem birdies – i en iøvrigt fejlfri runde – ligger han på niendepladsen i -5. Også Jeff Winther spillede sig i Top20, som nummer 17 i .4.

Niklas Nørgaard Møller og Thomas Bjørn er -1 på 50. plads, Martin Simonsen og Christoffer Bring i par på 72. plads og Marcus Helligkilde (+1), Søren Kjeldsen (+2) og Oliver Hundebøll (+5) følger efter.

Nordirske Tom McKibbin fører i -8.

Foto: Getty Images

Forrige artikelKalundborg Golfklub
Næste artikelNicole Broch Estrup nr. 2 – skrækkelig dansk dag på Fancourt
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.